En af Danmarks mest legendariske modstandsfolk, Gunnar Dyrberg, er i dag afgået ved døden.
Han var medlem af modstandsgruppen Holger Danske, hvor han, sammen med de berømte Flammen og Citronen, var en del af en lille gruppe, som under besættelsen likviderede danskere, der med f.eks. stikkeri, vold eller propaganda gjorde tjeneste for den tyske besættelsesmagt. Endvidere lavede han en lang række andre vigtige modstandsaktiviteter.
Dyrberg var, ind til sin død i formiddag, utvivlsomt den største nulvende frihedskæmper, og han var en af de sidste fra toppen af Holger Danske.
Dyrberg har gjort sig bemærket med en række bøger, hvor han, modsat mange andre modstandsfolk, åbent har fortalt om, at han har slået ihjel, at han ingen kvaler havde med det faktum, og at han den dag i dag ikke kunne se, at der dengang var andre muligheder.
Han var en suveræn foredragsholder, jeg har flere gange hørt ham, og han nåede med sin store personlighed til tops i erhvervslivet.
Med Dyrbergs død er endnu af de største legender afgået døden, efterhånden er der kun et par stykker, som Jørgen Kieler, Herluf Rasmussen og Lis Bomhoff tilbage, og Dyrberg efterlader et stort hul, som debattør og ansigt på modstandskampen, men han har for altid sat sit aftryk i den danske historie.
Hvil i fred, Dyrberg!