Han rammer især sømmet på hovedet i dette afsnit omkring hendes stemme:
Puds, plak og hjerte
For selv om hendes sangteknik deler vandene, skal der herfra lyde et »hold kæft, hvor kunne den madame dog synge!« Ja, hun kunne synge pudset ned af væggene, plakken af tænderne og hjertet helt op i halsen. I hvert fald på mig. Hun var teknisk set mezzosopran, med et rigt mellemregister, men hun kunne i sin ungdom ubesværet, ja elegant, nå helt op i det højeste leje. Kritikken af hende gik på, at hun overbroderede, hvilket skyldes hendes rødder i gospel, hvis udbredte brug af melismer (hvilket betyder at synge flere toner på en enkelt stavelse) aldrig rigtig har huet den hvide (rock)lytter, og som da også kræver tilvænning. Det siger sig selv, at mange af de sangerinder (fra Mariah Carey til Christina Aguilera), der er fulgt i hendes fodspor, har overdrevet de nedarvede virkemidler, men lytter man til Houstons pænt omfangsrige værk, skal man edderperkeme være umusikalsk, hvis ikke man kan høre, hvor økonomisk hun er med sine stilgreb. For skole dannede hun, og i processen ændrede hun måden, vi lytter til musik (og altså især sang) på.
\\\"He got a cake but when it was Roberto Carlos´s birthday, the president of Anzhi gave him a Bugatti.
\\\"I don´t expect City to present Yaya with a Bugatti, we only asked that they shook his hand and said ´we congratulate you´.