Snak

The Fat of the Land var på mange måde et virkelig fedt album. Det er dog synd, at det oftest kun er det der bliver nævnt, for både Music for the Jilted Generation og Invaders Must Die gemmer på geniale numre, som eksempelvis hhv. Voodoo People og Poison, og Invaders Must Die, Omen og Take Me To The Hospital. Det er dog til dels forståeligt, for mange af de legendariske numre er fra netop The Fat of the Land.

Koncerten på Roskilde i 2010 var på mange måder en sindsyg oplevelse, muligvis den vildeste pit-oplevelse jeg har været med til i de 15+ festivaller jeg har været på. Og det var endda på en aften hvor Pendulum spillede inden og Shantel spillede efter.

RIP Kieth Flint. Sammen med resten af gruppen har han lavet fed musik der vil stå i stærk kontrast til det flødepop der blev hældt ud til højre og venstre i 90´erne.

Voodoo People og Poison er absolut nogle af de fedeste Prodigy numre. Out of Space også en klassiker. Synes faktisk at Music for.. er mindst lige så godt som Fat of The Land, som jo nok var der de fik deres helt store gennembrud,

Enig, Voodoo People og Poison er fremragende numre.

Jeg har det ligesom Halil. Hvis jeg brager godt op for Prodigy, får jeg simpelthen en ubændig trang til at give den gas, selvom jeg efterhånden er en olding.

Keith Flint begik i øvrigt selvmord. Det er desværre en tendens, at et misbrug af psykoaktive stoffer i en ung alder medfører psykiske problemer senere i livet.

Der er en del af de store, der er røget på den konto i de seneste par år. Skuespilleren Robin Willams, er et andet eksempel på en kreativ, men martret sjæl, som måtte give fortabt til depressionen. Formenligt afledt af hans selvtæskende livsstil som yngre og et stofmisbrug der fortsatte som voksen.

Jeg ved ikke, om de ville være i stand til at levere deres kreativitet uden de sager de tager, men det er i hvert fald et tveægget sværd. Eller hvad man nu siger. Det er sgu trist. Normalt rør det mig ikke rigtig når kendte dør, men lige med Flint, er det som om at det gør lidt nas fordi Prodigy var så stor del af den musik jeg voksede op med.

Til den yngre generation der måtte se dette indlæg, er her den rigtige version af Smack My Bitch Up: https://www.youtube.com/watch?v=79iqeItl4SE

Skru op!

Jeg kan rigtig godt lide deres større hits, alle dem I har nævnt. Og ´Spitfire´ ej at forglemme, som Cheech en gang satte på hjemme hos mig, og jeg opdagede, at jeg var blevet gammel, fordi jeg ikke havde hørt det før. Men mit Prodigy-fix kommer med ´Experience´. Det er den plade, der gør det for mig. Fra dengang de var rave. Og fra dengang rave kunne blandes med jungle. Jeg var helt vild med den plade, måske har jeg spillet den for pukledyret en gang, jeg husker - og jeg spillede (og hørte) ellers kun hip-hop - en efterfest til en koncert i 96-97-98-agtigt (med Members of Mayday og Westbam så vidt jeg husker, men jeg er ikke sikker), som blev holdt i Kødbyen, og jeg spillede det der må betegnes som et megamix af den plade, max. 2 min. af hvert nummer, kun ´Weather Experience´ og ´Death of...´ lod jeg ligge, som jeg havde gjort det på et mixtape nogle år forinden.

Deres legende lyd med klassiske house-piano-rifs, Hi-Jack, Mad Professor og P.E.-samples, dybe, dybe basgange, jungletrommer og generelt ret melodiske sound indpakket i den pureste hardcore, var virkelig betagende for mig. Det var heldigvis DZP, et gammelt hip-hop-crew fra Århus, som var lidt ældre end os, der introducerede mig for pladen. Havde jeg fundet den selv, var jeg blevet set som afhopper - men nu kom den altså fra anden side, og jeg gik straks i gang med at scratche og mixe dobbeltalbummet sønder og sammen. Det kunne sagtens lade sig gøre dér på den unge side af 90´erne, hvor jeg var teenager, alle ´alternative´ var i én pulje dengang, så at mixe hip-hop med house, techno, industrial osv., var ikke videre kontroversielt.

Nå men... den slags husker jeg i anledning af Keith Flints død. Jeg hylder ham for hans store bidrag til den elektroniske musik. Han var et energibundt uden lige, også før han blev frontfigur i gruppen, hvor han havde langt garn og kunne lave en times running man med høje knæløftninger i træk, uden det så ud til at give ham sved på panden. Han var Mr. Hyperspeed.
https://www.youtube.com/watch?v=87Cn6iX4rYU&list=PLjIuADMrDKIZDIFLJdbxcynAhWR5e7yPt&index=6

Matias, tak for et godt indspark. Det gav lidt ekstra minder og et smil på læben. Spillede du også til festerne på Bryggen? Mener at det især var i de to store siloer hvor der i dag er eksklusive boliger, at der var tryk på. Husker særligt en aften, hvor der var piratfest på øverste etage og folk dansede på de der rustne og livsfarlige udhæng hvor kornet blev kørt ind (eller hvad det nu var de lagrede).

Der var nogen der havde baldret et gammelt vandrør, hele ´dansegulvet´ var oversvømmet og i timevis væltede der vand ned af de der betontrapper på indersiden. Der kom politiet forbi med to mand, og jeg kan huske det fordi jeg sad og rodede med noget jazzkål da de kom. De gloede på festen, på hinanden, og så skred de igen med en hovedrysten. Fede tider.

Mange tak for linket til Experience. Den var i øret det meste af dagen ude på pisterne, og gav lige det ekstra.

https://ekstrabladet.dk/flash/udlandkendte/filmstjerne-doed/7546922

Den nyhed rev lige op i den tids helikopterfascination også med Blue Thunder.

Tidslomme.

Det var også de bedste spil på Commodore 64 og Amiga 500. Airwolf, Knight Rider og A-Team var lidt af en åbenbaring, da vi første gang fik fællesantenne.

Crooneren Scott Walker døde i går. Fantastisk stemme.

https://www.youtube.com/watch?v=1LDgfdU-RLg

Hvil i fred.

Amen for helvede da også.

Så døde Master Fatman.

Sikke noget tis. Utrolig venlig og behagelig de gange jeg mødte ham.

Master Fatman aka. Morten Lindberg er afgået ved døden i nat, melder hans manager.
Nogen der kender til sygdom eller andet?