Redigerettors 18. apr 2024
Juraen er sådan, at der er et forsikringsselskab, ofte via en entrepriseforsikring eller håndværkerfirmaets egen ansvarsforsikring. De forsikringer dækker normalt bygherrens tab. Og de kan som udgangspunkt ikke søge regres, altså rejse krav videre, mod håndværkerfirmaet der forårsagede branden - medmindre firmaet har handlet i strid med vejledningen for hvad man kalder varmt arbejde (hvor ild indgår) eller i øvrigt groft uagtsomt. Et ansvar for den enkelte svend el.lign. i firmaet kan normalt ikke komme på tale, da man ikke som ansat kan pålægges erstatningsansvar.
Nogle har nævnt at offentligheden aldrig får årsagen at vide. Der er faktisk en reel risiko herfor. Selvom der kommer brandtekniske rapporter. Byggesagen er privat og dermed ikke undergivet aktindsigt. Da Ballerup Arena kollapsede var de tekniske undersøgelser omgærdet af meget fortrolighed. Her kan det være at både bygherre (DE), håndværker og forsikring foretrækker at tage et eventuelt retligt slagsmål i fortrolighed og ikke lække resultater af brandårsag til offentligheden. Men jeg tror næppe det kan holdes hemmeligt i længden. Dels opstår der ofte et behov for at bruge pressen i sager, der ligger lidt tungt og lække ens egen vinkel på sagen, dels kan hele korpset næppe holde årsagen væk fra offentligheden i længden, når der åbenbart er tale om et nationalt klenodie der involverer tidligere og nuværende politikere.
Bedste bud herfra er at det er en skærebrænder, hvor gnisten springer videre og antænder noget brandbart. Det burde ikke ske, men det sker desværre, selvom man har fulgt sikkerhedsforskrifterne. Jeg tror ikke på pyromanteorien, når branden opstår kl. 7.36 dvs. kort efter arbejdets påbegyndelse.
“Der var andre der trak mer' end jeg”