Snak

Der hvor jeg mener det begynder at blive skævt er når vi har nået et punkt hvor det for en del mennesker ikke kan betale sig at arbejde og væksten er gået i stå

Der er jeg altså ikke enig. Selvfølgelig kan det betale sig at arbejde. Selvfølgelig, hvis man gerne vil leve et lorteliv i en et-værelses i provinsen, så kan man nok godt godt klare sig på kontanthjælp, men hvis du gerne vil have et interessant liv med nogle interessante oplevelser og med råd til at kunne forkæle sig selv ind imellem (noget jeg ved du er fan af jvf Mad og vintråden) så kræver det altså også man vil arbejde for det. Det kan du vel også selv skrive under på.

Den med væksten er jeg heller ikke helt sikker på jeg køber. Vi, altså Danmark, eksporterer for mere end nogensinde, og det er en overdrivelse at der er brug for så mange skattelettelser til erhvervslivet.
Dog er jeg heller ikke blind for at der er mange arbejdsløse osv, men det ser jeg som værende et problem fordi man mere og mere bliver straffet for at flytte til yderområdere, og så kommer der flere arbejdsløse til provinserne.
man burde gøre sådan, hvis man endelig skulle sænke skatterne, at de virksomheder der lå i yderområderne (vestjylland, nordjylland, Falster, sydfyn osv.) sparede noget i skat så de havde råd til at ansætte flere folk og tiltrække folk til områderne. Hvordan det helt præcis skulle gøres i praksis ved jeg så ikke.

I stedet for en model hvor den enkelte borger beholder en betragteligt større andel af sine penge.

Jamen, så skulle du jo også betale mere for ydelser o.lign., og vil alligevel ikke ende med flere penge at spilde.
Så vil jeg da hellere give penge til staten (som trods alle dens fejl hjælper andre, der ikke har så meget som mig) end et multinationalt firma, der blot vil fordele overskuddet blandt ligesindede rigmænd.

Christian, argumenter gerne for det.

Det var min platte måde at illustrere på, at jeg fandt det pudsigt man bare kunne postulere "den danske model" havde spillet fallit, og så lade det være ophævet til den skindbarlige sandhed.

Du skal da have kredit for, faktisk at ophøje debatten lidt nu.
I så fald, ville min ´gendrivelse´ jo ikke havde givet mening at skrive nu.

Det evindelige og isolerede vækstfokus er i øvrigt kvalmefremkaldende for nogle af os. Konkurrencestaten længe leve. Hep hey.

Det var min platte måde at illustrere på, at jeg fandt det pudsigt man bare kunne postulere "den danske model" havde spillet fallit, og så lade det være ophævet til den skindbarlige sandhed.

Præcis. Det er noget med nuancer og så´n.

Jamen, så skulle du jo også betale mere for ydelser o.lign., og vil alligevel ikke ende med flere penge at spilde.
Så vil jeg da hellere give penge til staten (som trods alle dens fejl hjælper andre, der ikke har så meget som mig) end et multinationalt firma, der blot vil fordele overskuddet blandt ligesindede rigmænd.

Ja, jeg skulle købe mig til at nogen vaskede mit gulv når jeg blev ældre. Hvis det var det jeg ville have. So what? Det var stadig MIN beslutning, hvad MINE penge blev brugt til, og ikke som i dag hvor jeg køber en bunke ydelser til en masse mennesker uden at nogen spørger mig om jeg har lyst til at bruge MINE penge på det. Her tænker jeg i øvrigt ikke på helt basal socialhjælp, selvom jeg næppe er den eneste der finder det problematisk at mere end halvdelen af den voksne befolkning er afhængig af midler fra staten.

At der så vil være virksomheder der konkurrerer om at sælge mig den der gulvvask, og tjener penge (uha uha) på at vaske mit gulv, det har jeg meget vanskeligt ved at se noget problem i.

Det kan aldrig være hverken kapitalistisk eller ultrakapitalistisk, at udstede bankpakker og what-not. En kapitalistisk løsning ville have været at lade lortet krakke. Det er nærmere absurdsocialisme pr. stedfortræder (as usual), at lade borgerne betale for deres underskud.

"Det evindelige og isolerede vækstfokus er i øvrigt kvalmefremkaldende for nogle af os"

- Er det ikke 3-4 år siden den holdning var trendy? Eller er den sejlivet på centrum-venstrefløjen? Ikke desto mindre giver argumenterne for den (holdningen) ingen mening, al den stund at de ikke (jeg er i hvert fald aldrig blevet præsenteret for sådanne) går hånd i hånd med en accept af også ret store, offentlige nedskæringer.

Ikke desto mindre giver argumenterne for den (holdningen) ingen mening, al den stund at de ikke (jeg er i hvert fald aldrig blevet præsenteret for sådanne) går hånd i hånd med en accept af også ret store, offentlige nedskæringer.

Man kan ikke acceptere offentlige nedskæringer og samtidig mene, at der eksisterer et for ensporet fokus på, hvad det helt præcist er vigtigt i samfundet?

... og så man man skære i understøttelserne.

Hvilke understøttelser er højere end den løn de kan hæve ved at tage sig et job? (apropos mindsteløn, rettigheder og fagforeningen liberalisterne vil til livs)
Det er grundlæggende ikke satserne der er problemet, der er mere hvordan tilskudende er skruet sammen. Isærdeleshed dem der frafalder når man tager et job.

Jeg er da ikke uenig i, at det ikke skal kunne svare sig at tage et job, selvom jeg ikke tror på økonomi er det eneste inticament der tæller hos folk. Men jeg har aldrig nogensinde været tilhænger af kollektiv straf, og der er mange derude der ikke er arbejdsmarkedsparate, ej heller klar til Førtidspensioner eller Fleksjob, der er blevet dæmoniseret pga. Carina, Robert og hvad de allesammen har heddet.

Hvis man skærer halvdelen af en overførsel væk, og personen ikke er i position til at påtage sig et job, har de fleste reelt ikke nogen steder at bo, medmindre vi begynder at bygge fattigdomshjem igen. IMO er det klart en styrke i samfundet, at folk ikke står i gæld til staten, og administrativ selv har mulighed for at styre sit liv og inkluderes i samfundet.

Jeg tror desuden ikke på, at der er særlig meget at komme efter mht. arbejdsløse, krise eller ej. Det er bare billigst at gå efter dem, fordi alle de gode år, har bildt os ind hvor gode vi er, og hvor meget velfærd vi fortjener, bare fordi vi kan passe et job. En massiv velstående middelklasse er både en styrke og en svaghed på hver sine parametre.