Snak

Der var intet i Abraham-aftalerne for palæstinenserne. Ligesom med Camp David. Tværtimod ville de give Israel ryggen fri, og styret i Saudi Arabien var vel bare trætte af den problemstilling og mente, de havde nok at se til i Yemen osv.

Altså, for min skyld gerne, men jeg er heller ikke palæstinenser.

Vi kan altså konkludere, at Pibe finder det en dårlig idé at den arabiske verden og Israel nærmer sig hinanden, anerkender hinanden og begynder at tale sammen.

Iran/hamas/Houthi tilgangen er bedre - ligesom Israels blokade af Gaza og bosætterbevægelsen på Vestbredden. Det er en dum ide, at tage skridt på vejen mod en fred, hvor man nærmer sig hinanden gradvist.

En dårlig ide set fra hvis synspunkt? Jeg skriver jo netop, at Abraham-aftalerne indebar en form for accept af status quo, dvs. af Israels besættelse/blokade af Vestbredden/Gaza.

Var du forresten imod Iran-aftalen?

En dårlig ide set fra hvis synspunkt? Jeg skriver jo netop, at Abraham-aftalerne indebar en form for accept af status quo, dvs. af Israels besættelse/blokade af Vestbredden/Gaza.

At man anerkender staten Israels ret til at eksistere, opretter diplomatiske forbindelser samt begynder at tale sammen er vel ikke det samme som en accept af Israels blokade/besættelse? Kunne det evt. være første skridt til at man kunne begynde at lægge diplomatisk pres på Israel og indgå i forhandlinger? Uden anerkendelse er det jo lidt svært at forhandle. Den arabiske liga har så i 75 år forsøgt sig med krig, men var på vej til at se, at man i stedet skulle forsøge diplomatiske løsninger da man tilsyneladende ikke militært har kunne overvinde Israel. Det var Iran og Hamas så ikke enig i.

Var du forresten imod Iran-aftalen?

Den har jeg ikke nogen holdning til.

Du kan sammenligne det med en situation, hvor de vestlige lande normaliserer forholdet til Rusland - uden eksplicit at anerkende russernes besættelse af Krim og Donbas.

Ville jeg have noget imod det? Nøh, men andre ville.

Den har jeg ikke nogen holdning til.

Det var ellers en aftale, hvor fjender mødtes og nærmede sig hinanden osv.

Det var ellers en aftale, hvor fjender mødtes og nærmede sig hinanden osv.

Jeg har ikke tilstrækkeligt kendskab til aftalen til, at jeg føler at jeg kan bidrage omkring den.

Det tyder på at IDF har begyndt deres offensiv i Rafah. Det kan næsten kun ende frygteligt.

Samtidigt er Hamas begyndt at genetablere sig i det nordlige Gaza.

Det er en ret svær opgave at udrydde en terrororganisation baseret på en ideologi, men det er dog lykkedes tidligere i historien.

"Det bliver aldrig muligt at stoppe eksporten fra Iran, da den "kun" er underlagt EU/US sanktioner.
....
Sanktionerne mod Iran ser jeg kun som en symbolsk handling (lige som olie-/gasboykotten mod Rusland)."

Boldxxx, jeg er enig i at symbolpolitikken tæller en hel del, mens forudsætningen for at sanktioner for alvor kan virke efter hensigten er at den sanktionerede part enten har en meget svag realøkonomi/egenproduktion eller handelsmæssigt kan isoleres. Intet af dette gælder i nævneværdig grad for Iran, som du er inde på, og landet har i årtier specialiseret sig i at omgå sanktioner/embargoer o.a. - hvilket i øvrigt også, foruden engagering i betydelig sortbørsøkonomi, er en velkendt bivirkning af sanktionspolitikker. Tillige er det påvist at sanktionerede staters ledelser sjældent påvirkes nævneværdigt, mens deres brede befolkningsgrupper og især de udsatte af disse, typisk rammes hårdest. Oveni ses en vis paradokseffekt, nemlig at befolkningerne i kraft af sanktionernes virkninger og kriseudviklingen samles om statsmagten, hvormed et evt. mål om indre revolte i den sanktionerede stat også misses.

Sanktioner er, udover symbolpolitik, reelt økonomisk krigsførelse, som naturligvis rammer den sanktionerede, men langtfra altid som forventet. Og ofte giver sanktioner blowbacks af forskellig art, mens de forcerer konfliktudviklingen. Men de får politikere til at tage sig handlekraftige, moralske og modige ud ... og desværre binder de siden samme politikere til at forsvare sanktionerne, selvom de ikke nødvendigvis var velgennemtænkte ... hvilket typisk blot forstærker tragikomikken og kalder på pinlig performance samt flere uigennemtænkte/kontraproduktive beslutninger.

Apropos JCPOA, https://obamawhitehouse.archives.gov/issues/foreign-policy/iran-deal

Af ovenstående fremgår aftalens mekanismer og nogle foreløbige resultater - og det fremhæves bl.a. at et hav af atomenergiforskere verden over, samt en lang række amerikanske notabiliteter, støttede og lovpriste aftalen som et både sikkerhedsmæssigt og diplomatisk epokeskabende gennembrud. Den havde også stærk opbakning i vestlige fredsforsknings- og sikkerhedskredse, mens få lande, herunder Israel, protesterede mod aftalen og påpegede nogle mulige veje, Iran kunne omgå aftalen ad - og fastholdt at Iran kun kunne håndteres med brug af magt.

Implementeringen af JCPOA medvirkede til en bedret diplomatisk relation mellem USA og Iran, hvilket i helt konkrete tilfælde (bl.a. frigivelse af tilbageholdt skibstrafik, personer o.a. landene imellem) gav pote.

Der er i øvrigt fremstillet flere informative dokumentarer om epoken, herunder om den konfliktfyldte relation mellem Obama og Netanyahu i bl.a. konsekvens af JCPOA’en, og blandt flere kan denne fra Frontline anbefales:
https://www.pbs.org/video/frontline-netanyahu-war/

Den kortlægger bl.a. hvordan Netanyahu skrev moderne historie med sin invasive og miskrediterende tilgang til Obama-administrationen, og er i hovedsagen en biografi over Netanyahus adkomst til magten i Israel, som inkluderer Oslo-aftalerne og højre-ekstremister på begge siders sabotage af disse, konflikterne med Clinton o.a.