Snak

Mere indhold efter annoncen
Nå, jeg fik ikke ret i, at iranerne ville reagere hurtigt. At Hizbollah forholder sig i ro skyldes, at iranerne har dem under fuld kommando lige nu; det handler ganske enkelt mere om Iran, end det handler om Libanon, og det er forklaringen på, at Hizbollah ikke har gjort noget endnu.

Meget interessant omkring nedslidningen af IDF, vil en sådan bykrig ikke have en markant større effekt på HAMAS som ikke kan lave 14-30 roteringer af deres tropper?

@MUSSEN - Det er en helt anden historie med HAMAS og rotation, fordi de ikke står og skal indsættes et andet sted. Derudover er det alt andet lige hårdere for israelerne, fordi de er så meget på udebane. Der er jo masser af civile, og de må overveje, om hver og en af dem pludselig kunne finde på at angribe dem.

Vi har jo aftaler med Egypten, Jordan og Saudi Arabien og ville også kunne have det uden Israel.

Ikke at jeg har noget imod, at vi samarbejder med Israel, men helt overordnet skaber staten formentlig mindst lige så mange problemer, som den løser, for Vesten.

@Pibe2 - Den afgørende forskel på, om Israel eksisterer, er i strategisk øjemed, at statens eksistens giver et brohoved, og det er alle problemerne værd. At have brohovedet garanterer samarbejde, hvor man uden brohovedet var mere afhængig af araberne.

For at drage en parallel til krigen i Ukraine så er det lidt som at sige til russerne, hvorfor de har brug for at have Ukraine under kontrol; det må jo skabe mange flere problemer for dem, end hvis de nu bare lod dem være selvstændige. Hvor det for os handler om at have brohovedet bare for en sikkerheds skyld, så handler det for russerne om at nægte os det selv samme brohoved.

Som andre er inde på kan det imidlertid diskuteres om omkostningerne overstiger gevinsterne, fordi kontrollen med Suez-kanalen og olien i Mellemøsten de facto kan opnåes bi- og multilateralt med hovedparten af de øvrige betydende lande i regionen. Men der er en pointe i at vi/Vesten ikke kan være sikre på den politiske stabilitet i området, hvorfor Israels tilstedeværelse kan synes relevant.

@Tom Wanks - Vi har stor succes med aftalerne med de arabiske stater, fordi vi egentlig har hånd og halsret over dem i kraft af, at vi har magten til det; det er derfor, de er så nemme at have med at gøre på politisk plan. Israel forstærker bare positionen, fordi vi alt andet lige har et sted at opmarchere, skulle det blive nødvendigt.

Det er helt afgørende at forstå, at Europa nemt får sin energi fra hhv. Rusland og Mellemøsten. Lukker begge steder af/bliver lukket, så er vi alvorligt presset i Europa, for så skal vi til at have energien fra Nordamerika, og den kan altså kun leveres med skibe. Sovjetterne forsøgte at få den arabiske verden på sin side netop fordi, de så meget nemmere kunne isolere Vesteuropa. Det er derudover også vigtigt at holde sig for øje, at enhver hær i verden med slagkraft er baseret på olie. Selv i det perfekte grønne omstillingsscenario vil moderne hæres effektivitet stadig være baseret på olie i mange år fremover.
"For at drage en parallel til krigen i Ukraine så er det lidt som at sige til russerne, hvorfor de har brug for at have Ukraine under kontrol; det må jo skabe mange flere problemer for dem, end hvis de nu bare lod dem være selvstændige. Hvor det for os handler om at have brohovedet bare for en sikkerheds skyld, så handler det for russerne om at nægte os det selv samme brohoved."
Nogenlunde enig; af samme årsag er det så ualmindeligt vigtigt at vi får skabt et samarbejde mellem de globale magter, som over tid kan reducere de konfrontations- og konkurrencebetingede slagsmål om indflydelse og kontrol i lande/regioner, der ifølge de globale magters (reaktionære) symbolpolitikker har klare krav på suverænitet og selvstændighed.

"At Hizbollah forholder sig i ro skyldes, at iranerne har dem under fuld kommando lige nu; det handler ganske enkelt mere om Iran, end det handler om Libanon, og det er forklaringen på, at Hizbollah ikke har gjort noget endnu."
Hizbollah er dén part i aksen, som historisk og aktuelt er mest afhængig/kontrolleret af Iran, og da iranerne tilsyneladende ikke vil tage den israelske madding, vil Hizbollah forholde sig relativt afventende - omend dette ikke hindrer dem i at lande større raketangreb i det nordlige Israel. Og på den anden side ønsker amerikanerne ikke at israelerne entrer Libanon, hvilket befæster status quo.

Tak for svar, Jeppe/bold - og for det analytiske bidrag.
Arsenal FC, Real Madrid, FC København, wonderbars: https://www.youtube.com/watch?v=HavKbRPC9Z8
Nogenlunde enig; af samme årsag er det så ualmindeligt vigtigt at vi får skabt et samarbejde mellem de globale magter, som over tid kan reducere de konfrontations- og konkurrencebetingede slagsmål om indflydelse og kontrol i lande/regioner, der ifølge de globale magters (reaktionære) symbolpolitikker har klare krav på suverænitet og selvstændighed.

Den holdning er desværre kun - og i bedste fald primært - i småstaternes interesse. Vi vesterlændinge har kollektivt glemt, at imperier og erobring altid har eksisteret. At vi har haft et - for os - ret nådigt imperium de sidste 80 år ændrer ikke på, at magthaverne blandt de allerstærkeste nationer altid vil have mere; det er som om, at det ganske enkelt ligger i vores natur.
"Den holdning er desværre kun - og i bedste fald primært - i småstaternes interesse."
Den kan også findes blandt befolkningerne i de globale magter, men jeg er enig i at magtforvaltningen og politikudviklingerne i disse umuliggør at den kan få noget realpolitisk gennemslag.

"Vi vesterlændinge har kollektivt glemt, at imperier og erobring altid har eksisteret."
Vi har ihvertfald fortrængt vore overstatslige konstruktioners karakter af imperier - enig. Diskursen er jo at Vesten består af demokratiske lande, som respekterer international lov og menneskerettigheder m.m., men dette er i overvejende grad populistisk vinduespynt.

"At vi har haft et - for os - ret nådigt imperium de sidste 80 år ændrer ikke på, at magthaverne blandt de allerstærkeste nationer altid vil have mere; det er som om, at det ganske enkelt ligger i vores natur."
Jeg støder ofte på denne holdning/rationalisering - og den findes formentligt globalt. Men spørgsmålet er om hin kedelige tilbøjelighed hidrører fra hhv. natur (det givne) og/eller kultur (det af os skabte); eksempelvis binder den vækst- og konkurrencebaserede, økonomiske (verdens)orden både større og mindre magter til disse (selv)destruktive selvtægtsdynamikker.
Arsenal FC, Real Madrid, FC København, wonderbars: https://www.youtube.com/watch?v=HavKbRPC9Z8
Mossad/Shin Bet/Hollywood har med succes indsat sprængstof og detonator i mere end 1000 pagers(!) som Hezbollah har uddelt til deres mandskab.

Og detoneret hele lortet i dag.

Hold da kæft, de er jo bindegale. Men kreative og driftige, bevares.

Jeg troede i øvrigt folk var stoppet med pagers for længst. Det gør de måske nu.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Hvor er det vildt at kunne få placeret sprængstof i så mange pagere. Gad vide om skaderne var som forudset.
moderator
Jeg fatter slet ikke hvordan den operation er lykkedes. Den er også moralsk ret lakrids. De folk bevæger sig jo rundt blandt civile med de personsøgere.
Er der nogle steder man kan læse mere om hvordan det formodes at kunne lykkedes?
Dette er en signatur.
Og så er det sket igen, denne gang med walkie talkies 20 døde:

https://www.bbc.com/news/articles/ce9jglrnmkvo

Hezbollah må være så sindssygt paranoide omkring alt elektronisk nu.
Sir: Jeg har kun set spekulationer. De fleste vurderer at Mossad på en eller anden måde har fået adgang til de her elektroniske enheder og så placeret sprængstof i dem. Så har de sandsynligvis pillet ved softwaren i dem så det vil sprænge når en bestemt kode bliver sendt. Det er ret udspekuleret. Ift. civile ofre har Israel via deres handlinger vist at de ikke bekymrer sig om civile tab, så længe de også rammer militære mål.
Manchester United siden 92, GF siden 96. 50+1 er vejen frem.
Det er udspekuleret men også effektivt.

Desværre er der formentligt også røget nogle civile i den aktion.

Men med tanke på at sprængladningen formentlig ikke har været særlig stor, så er det gennemtænkt da sådan et apparatur, som oftest sidder tæt på bløddele, lyske m.m.

Det minder mig lidt om aktionen på Glasvej mod 2 terrorister, med en Compaq computer, bare uden sprængladning.
⚪️🦁🔵
Annonce