Vincent, mener du fortsat at Israel kan nedkæmpe Hamas og Hizbollah? Som nævnt i debatten har selv Washington Institute advaret mod en sådan forventning, ligesom bl.a. Haaretz bringer aktuelle opinioner, som sår tvivl om hvorvidt målet om at nedkæmpe Hamas i sig selv er realistisk.
Hamas er reelt nedkæmpet eller svækket så væsentligt, at vi ikke bør se større aktioner fra dem før om et årti mindst - hvis overhovedet. Det viser tidslinjen, hver gang Israel og IDF har ´slået græsset´ eller ´luget ud i ukrudtet i de palæstinensiske områder, som de selv siger (der kan dog forkomme mindre aktioner fra små celler eller Hamas-inspirerede grupper, som terroranslaget i denne uge i Tel Aviv).
Hezbollah kan Israel nok ikke slå på slagmarken, uden at det bliver en for bekostlig affære for Israel selv eller Libanon og befolknignen lider så stor skade, at der bliver en ekstern intervention og mediering.
Strategien har derfor været at gennemføre opertationer og kampagner, der ryster befolkningen og Hezbollah, prøve at projicere styrke og overlegenhed - ved bl.a. at tage hele ledelseslaget ud - og af den vej tvinge Hezbollah til at underkaste sig og stoppe raketaffyringer og krigsførsel ved grænsen.
Hezbollah har dog ikke rystet på hånden endnu (har Iran i ryggen) - og virker forsat kampberedt og klar til at tage kampen op.
(Et af mine tidligere indlæg var mere af hypotetisk karakter - selv hvis Israel skulle nedkæmpe Hezbollah vil det ikke løse root cause til problemet - og nye grupperinger vil springe frem og angribe Israel i kommende generationer, som vi har set siden 1946).
