Redigeretsøn 20. okt 2024
Velbekomme, boldxxx – og enig i at Cheney næppe har Butler’s skriverier stående på nogen hylde. Til gengæld er han (Cheney) inde i varmen hos Kamala Harris et al, hvilket næppe peger i retning af en amerikansk opblødning overfor Israels fjender i Mellemøsten. Noget lignende kan siges om Trump et al, som på den ene side har givet støtte til det israelske krigskabinets tanker om at angribe Irans nukleare anlæg – men på den anden side tilsyneladende er afvisende overfor tanken om militært at fremtvinge et regimeskifte i landet.
Mht. Butler, så var han også inde på kriges reproduktive karakter; krige (og repressive politikker) løser yderst sjældent konflikter, men tenderer mod at forskyde dem ind i andre sammenhænge og akkumulere bla. revanchisme, som f.eks. ytrer sig i (borger)krige, kup og terror. I Sydamerika, som Butler hentede mange af sine personlige erfaringer fra, blev dette flere steder tilfældet – og i Mellemøsten kan vi historisk tydeligt se dette mønster. Og aktuelt kan vi, som du var inde på, se Israel føre krigen med metoder, der slægter deres modstanderes på (om end dette ikke er helt nyt, jvf. flere zionistiske, historiske lederes anvendelse af terror som våben i både tilblivelsen og forsvaret af Israel).
______________________
Fjelle, jeg tror at man skal skelne mellem angreb på Iran og så en invasion; en landkrig i Iran vil blive en forfærdeligt risikabel og opslidende omgang for en angribende part. Men angreb med missiler, luftvåben o.a. kan en amerikansk administration, om den ønsker det eller ej, blive nødt til at støtte Israel i, givet den stærke politiske sammensmeltning mellem de dominerende interessenter i begge lande (læs ikke blot AIPAC - men også oligarker o.a., som plejer interesser i begge lande). Jvf. i øvrigt hvad jeg ovenfor skrev til boldxxx.
Amerikanerne har for nyligt sendt THAAD-systemer og soldater til Israel, hvilket i sagens natur øger deres involvering i krigsudviklingen og danner basis for yderligere involvering.
Arsenal FC, Real Madrid, FC København, wonderbars: https://www.youtube.com/watch?v=HavKbRPC9Z8