Snak

Mere indhold efter annoncen
Er Ukraine nu blevet en amerikansk lydstat?

Hvornår skete det?

Og burde de så ikke gøre som fredselskende Trump siger de skal?
nej
Ukraine er en brik i et skakspil, og det er tragisk. Det har dog intet med den nuværende situation i Mellemøsten at gøre. Trump og Netanyahu er fuldstændig uden for pædagogisk rækkevidde. Det er vanvittigt det de har gang i, og de har tydeligvis heller ikke en plan for en varig fred i området. Netanyahu kan man måske kynisk set forstå. Han er nødt til at starte så mange krige som muligt for at blive ved magten, og blandt andet undgå anklager om korruption. Trump derimod er komplet irrationel.
Manchester United siden 92, GF siden 96. 50+1 er vejen frem.
Det er genialt for Israel at kunne slå til nu med amerikansk hjælp, uskadeliggøre ærkefjenden i regionen og gøre sig mindre afhængig af USA på længere sigt.
Ukraine har været en yderst aktiv og velvillig brik, må man dog sige. Lidt ligesom Castros Cuba ovf Sovjetunionen.
"Og burde de så ikke gøre som fredselskende Trump siger de skal?"
Er Trump’s udtalte omsorg for det noble, iranske folk mon motiv for angrebet på landet? Hvis den amerikanske administration virkelig insisterede på at Zelensky-styret skal sluge fredsforslagene, ville den stille lukning for Starlink, måldata, ammunition, rådgivning, finansiering og politisk opbakning m.m. i udsigt for de ukrainske magthavere, hvorpå kun de europæiske NATO-lande, som også er svært afhængige af USA (sikkerhed, energi, finans o.a.), vil kunne forsøge at lappe de kæmpestore huller. Man bør ikke tage det politisk-parlamentariske teater alt for bogstaveligt, men typisk kan man regne med de gældende strukturelle betingelser og realpolitikkerne.

"Det er genialt for Israel at kunne slå til nu med amerikansk hjælp, uskadeliggøre ærkefjenden i regionen og gøre sig mindre afhængig af USA på længere sigt."
Hvis manøvren lykkes, vil Kina og Rusland/BRICS lide et strategisk tilbageslag, mens Israel på det regionale plan vil have taget endnu et skridt frem mod højere resiliens – omend a greater Israel må anses som en strategisk nødvendighed for at opnå tilstrækkelig kritisk masse. Huckabee gik da også planken ud fornyligt og samtykkede til idéen om at Israel udraderer sine naboer og skaber et storrige i regionen.

Det forlyder i øvrigt, blandt meget andet, at det gejstlige råd, som just var samlet for at udpege en ny ayatollah, er blevet ramt af israelerne – som også går efter politistationer o.a., mhp. at bane vejen for diasporaens mobilisering. Israelske kilder hævder at hovedparten af de iranske missilfaciliteter er taget ud, men iranerne sender fortsat byger af droner og missiler ind over Israel og amerikanske faciliteter/installationer m.m. i regionens lande, hvilket kaster talrige dilemmaer og risici af sig – herunder krav fra golfstaterne om flere interceptorer (hvilket kan ligge bag at amerikanerne ifølge flere kilder har pauseret leveringer af bl.a. Patriot/THAAD og er ved at flytte reserver fra Sydøstasien til Mellemøsten).

Trump oplyser fra DC at man kan føre krig for evigt og at iranerne var klar til at angribe; Hegseth bekræfter (ufrivilligt?) flere gange at man er i krig .... og Rubio fortæller at Israel startede, hvorfor amerikanerne måtte følge trop – fordi man vidste at iranerne ville svare med angreb på amerikanske aktiver i regionen, og at Demokraterne siden ville bebrejde administrationen, hvis den ikke slog først. En bramfri ballade med indenrigspolitisk remoulade.

Og energipriserne er på vej op.

______________

Vincent, hvis du læser med – og apropos din kritiske opmærksomhed på den europæiske reaktion; har du hørt von der Leyen’s kommentarer … og set reaktionen fra det såkaldte E3?
Arsenal FC, Real Madrid, FC København, wonderbars: https://www.youtube.com/watch?v=HavKbRPC9Z8
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Vincent, hvis du læser med – og apropos din kritiske opmærksomhed på den europæiske reaktion; har du hørt von der Leyen’s kommentarer … og set reaktionen fra det såkaldte E3?


Årh, kun i overskriftsform, Tom. Var den kære Ursula ikke halvvejs kritisk over for Trump og USA - og knapt så opbakkende som tidligere, eller har jeg skimmet nyhedsstrømmen forkert?

Men nu, hvor vi er ved suppedassen - så er der en del interessante perspektiver rent geopolitisk.

Emiraternes internationale rolle - og truslen på eksistensgrundlandet
På trods af at være et lillebitte land - har Emiratens meget dybe lommer.

Nogle vil vide, at Emiraterne har prøvet at højne deres rolle som en seriøs spiller på den geopolitiske scene;
finansering af krigsparter i en række konflikter, mest nævneværdigt Sudan
åbning af baser og militære outposts i Libyen, Egypten og en række andre lande, indkøb af øer til selvsamme formål mv. - finaserings af en række af Trumps tankefostre, mest vigtigt milliardbidraget til Board of Peace osv. osv.

Alt det arbejde og de bestræbelser falder fuldstændig til jorden, når Dubai og Abu Dhabi og Dubai kan angribes så ublu og krakelere glansbilledet af safe havens og en seriøst spiller på den globale scene - især hvis angrebene forsætter i en rum tid endnu.

UAE kommer til at lægge et helt enormt stort pres på Trump for ophør af krigshandlingerne. Trump og familen er meget investeret i nationen, så de kan ikke helt sidde det overhørs. Gælder sådan set også Qatar - hvor også Doha som hub for international flytrafik og turisme har lidt et mindre knæk.

Bahrain - den shiitiske golfstat på den arabiske halvø
Bahrain har i mange mange år været Irans våde drøm. 50-60 % af den lille nations befolkning er shia-muslimer - men er ledet af en sunni-muslimsk overklasse.
Iran har i flere årtier forsøgt at opildne befolkningen til at lave et oprør og tage magten - så Iran kan få en fod ind på den arabiske halvø og true de sunni-muslimske naboer. Hver gang har Saudi Arabien sat foden for og forhindret sådan en udvikling.
P.t. er der et et shiitisk oprør i gang i Bahrain - antændt af kigen - men om det lang om længe skal lykkedes shia-muslimerne at tage over - skal man vente og se. Men det er et sted, hvor man skal følge udviklingen.

Kurderne og Irans mange etniske minioriteter
Med lidt research vil man vide, at både Mossad og CIA i over et halvt år har været i gang med at tale med de iranske kurdere om, at de skal begynde et oprør og bekæmpe præstestyret - mod at få autonomi/selvstyre i et fremtidigt Iran - i stil med den irakiske model. I dag gik Trump og sagde det helt åbent med en klar opfordring til kurderne.

Kurderne har fået brudt så mange løfter historisk af vesten, så man skal vente og se, om de griber til våben.

Andre etniske minioriteter kan man ikke sætte sin lid til, at de vil gå imod præstestyret. Dertil er den over 1000 år iranske/persiske identitet og historie alligevel for stærk. Ved Iran-Irak krigen valgte Irans lille gruppe af etniske arabere at stå side om side ved de etniske persere - frem for at slutte til Saddam Husseins arabere. (Balochierne er alt for løse kanoner og et helt kapitel for sig).

In closing
Så kan man i dag også hæfte sig ved, at både Trump og Netanyahu - uafhængigt af hinanden - får sagt, at denne ´militære operation´ nok kommer til at vare lidt længere, end hvad man bør forvente.
Man får en vibe af, at de sgu har forregnet sig - og kigger ind i et mørkt hul - som Soviet/Vesten i Afghanistan.
Hvis manøvren lykkes, vil Kina og Rusland/BRICS lide et strategisk tilbageslag, mens Israel på det regionale plan vil have taget endnu et skridt frem mod højere resiliens


Egentlig ikke.

Israel handler gerne med både Rusland og Kina, og Kina er ligeglade, hvilke iranere de skal købe den iranske olie af.
"Israel handler gerne med både Rusland og Kina, og Kina er ligeglade, hvilke iranere de skal købe den iranske olie af."
Der er ikke kun den handelspolitiske dimension, men også den geostrategiske. Og såfremt ´uskadeliggørelsen´ af Iran indebærer at landet sønderbombes, et magtvakuum opstår og militsfejder m.m. stjæler billedet, bliver det så som så med stabil energihandel - mens en potentielt ressourcestærk partner i BRICS forsvinder. Tingene er ikke helt så simple, selv Trump ved dette.


"Årh, kun i overskriftsform, Tom. Var den kære Ursula ikke halvvejs kritisk over for Trump og USA - og knapt så opbakkende som tidligere, eller har jeg skimmet nyhedsstrømmen forkert?"
Ikke for mig at se, man/hun forsøger at skræve ... men jvf. den rapide og komplekse udvikling rasler E3 med lidt af hvert - hvilket nok vil udstikke retningen, såfremt krigsteateret får et længere liv. Læs f.eks. hér:

"E3 leaders are appalled by the indiscriminate and disproportionate missile attacks launched by Iran against countries in the region, including those who were not involved in initial US and Israeli military operations. Iran’s reckless attacks have targeted our close allies and are threatening our service personnel and our civilians across the region.

We call on Iran to stop these reckless attacks immediately. We will take steps to defend our interests and those of our allies in the region, potentially through enabling necessary and proportionate defensive action to destroy Iran’s capability to fire missiles and drones at their source."


https://www.bundesregierung.de/breg-de/aktuelles/e3-statement-on-indiscriminate-iranian-attacks-on-countries-in-the-region-2409178

Tak for din gennemgang af golfstaternes situation, Vincent - du uddyber flere af de dilemmaer og risici, jeg omtalte. Der gambles vitterligt, og flere krydspres hænger over Trump-administrationen - mens iranernes taktiske respons peger mod alt på ét bræt ... men helst i nedslidningsformat. Det kan vel heller ikke undgås at iranerne frygter en nuklear reaktion fra israelsk side, såfremt landets luftforsvar slides tyndt, mens iranerne fortsat har betydelig missil- og dronekraft?
Arsenal FC, Real Madrid, FC København, wonderbars: https://www.youtube.com/watch?v=HavKbRPC9Z8
Der er ikke kun den handelspolitiske dimension, men også den geostrategiske. Og såfremt ´uskadeliggørelsen´ af Iran indebærer at landet sønderbombes, et magtvakuum opstår og militsfejder m.m. stjæler billedet, bliver det så som så med stabil energihandel - mens en potentielt ressourcestærk partner i BRICS forsvinder.


Kina importerer næsten lige så meget olie fra Irak som fra Iran.

Tingene er ikke helt så simple, selv Trump ved dette.


Hvad mener du?
Æv - så fandt von der Leyen og EU alligevel tilbage til den gamle rille - efter at være fodslæbende, tvetydige og tilbageholdende indledningsvist over for USA (pga. Grønlands-misæreren bl.a.).

Altså, hvad fanden skal Iran gøre - bare lægge sig fladt ned? De formulerede krav til dem er jo ikke engang særligt tydelige.

- Er der berigelsen af weapongrade uran, der skal stoppes og afvikles 100 % (hvilket der er bred enighed om er sket - også før Midnight Hammer)
- Eller er det bare hele nuklear og atomprogrammet generelt, der skal afvikles?
- Er det lageret og produktionen af langtrækkende missiler, der skal ud med badevandet?
- ...eller bare missilprogrammet generelt?
- Og lidt mumleri om droneprogrammet også?
- Og hvad med hele regime change delen? Skal befolkningen igen pines med en korrupt Pahlavi-marionet, som de for guds skyld ikke ønsker?

At sige til en nation, at de ikke skal være i besiddelse af missiler, svarer til at at sige til en børnfamilie, at de skal se at afvikle deres brødrister.


Det kan vel heller ikke undgås at iranerne frygter en nuklear reaktion fra israelsk side, såfremt landets luftforsvar slides tyndt, mens iranerne fortsat har betydelig missil- og dronekraft?


Taktiske atomvåben fra Israels side er desværre i spil og bliver luftet. Jeg kan p.t. ikke se, hvordan man fra international side kan forhindre USA og Israel i at få frit spil i regionen.
Annonce