Redigeretfre 24. nov 2023
Hvis man nu mener man har sig en god politisk sag, det værende sig f.eks. en to-stats løsning hvor to nationer lever side om side el., en noget mere radikal udgave i form af et kalifat hvor jøder skal fordrives fra Palæstina men, at man ikke kan få den gennemført selvom man er overbevist om, at sagen er god - hvad gør man så?
Ifølge Clausewitz så er svaret, at kan man ikke komme igennem med politiske midler, kan man som en fortsættelse af de poltiske midler fortsætte med militære midler.
Men er man underlegen militært og med sikkerhed vil tabe et sådant slag, men stadig tror på sin sag, hvad kan man så gøre? Ja, man kan f.eks. forsøge med en anden form for militære midler - terror.
Såfremt denne terror ikke virker efter hensigten kan en mulighed jo så være, at man kan forsøge, at stille modparten i et så dårligt lys og reagere så kraftigt at verdenssamfundet vil flytte sympatien over på den underlegne parts side og stille krav om, at den overlegne part giver den underlegne part visse indrømmelser.
Det er formentlig der vi er nu. Hamas formål er således, at stille Israel i et så dårligt lys som overhovedet muligt for dermed at få sympatien over på den palæstinensiske sag og få så mange indrømmelser til denne som muligt - fordi man ikke kan komme igennem med sin sag på andre måder (altså medmindre man ville anerkende Israel og acceptere en fredsløsning med store kompromiser).
Formentlig derfor begik man terrorangrebet så bastialsk og brutalt som det var tilfældet. Fordi man vidste, at reaktionen fra Israel dermed ville blive mere voldsom, hvilket ville føre til at man kunne fremvise flere børnelig og mobilisere mere had mod Israel og mere sympati for den palæstinensiske sag og dermed komme nærmere det palæstinensiske mål om (i første omgang) en palæstinensisk stat.
Den igangværende konflikt føres i høj grad også på sociale medier. Berlingske har eksempelvis i dag en artikel med forskellige influencere der bombarderes med opfordringer til at tage afstand fra "børnemord" og "folkedrab" med slet skjulte antydninger af, at ellers vil man selv blive hængt ud - noget der foregår i hele verden.
Mit bud er således, at Hamas i så høj grad som muligt forsøger at få Israel til at ødelægge så meget som muligt, at dræbe så mange civile som muligt for på denne måde at mobilisere vestlige politikere og befolkninger til at lægge pres på Israels regering og på den måde skabe en palæstinensisk stat.
Det kan virke kynisk og beregnende men, er meget effektivt. Kalkulen er formentlig at selvom der dør en del civile nu er det et mindre offer, end at skulle fortsætte den nuværende situation og med Clausewitz ord er det blot en videreudvikling af tesen om at militære midler blot er en fortsættelse af politik. I dette tilfælde er militære midler så aflyst af terror, da man ellers er militært underlegen og indsatsen er en masse dræbte civile.
Strategien ser ud til at virke. Israel bomber intenst. Der er mange civile tab og ødelæggelser, hvilket på lidt længere sigt kan være medvirkende til, at Israel tvinges til at medvirke til at oprette en palæstinensisk stat. Så må man håbe på, at Hamas og ligesindede stopper såfremt dette mål opnåes - men jeg tvivler.
Israels svar er, at såfremt Hamas overgiver sig og udleverer gidslerne, vil man øjeblikkeligt indstille kamphandlinger - hvilket Hamas selvølgelig ikke vil. Israel vil ogå hævde, at såfremt man blot havde anerkendt Israel og indledt fredsforhandlinger ville Gaza aldrig være blevet indelukket som det har været tilfældet. Det er altså vidt forskellige syn på den samme sag.
Hamas sidder og hygger sig i deres tunneler med deres gidsler. Som en talsmand for Hamas sagde på arabisk TV så er tunnelerne og deres forsyninger for Hamas. De civile på landjorden er FN og Israels ansvar. Den øjeblikkelige pause vil formentlig blive brugt af Hamas støtter til at indsamle chokerende vidnesbyrd der kan fremstille Israel endnu mere brutalt og, bruges til at forsøge at lægge endnu mere pres på Israel for at gå med til oprettelsen af en selvstændig palæstinensisk stat.
Selvom Israel rykker militært frem er det Hamas der ser ud til at vinde - da Israels fremfærd udvider støtten til Palæstina og på den lange bane måske kan føre til en selvstændig palæstinensisk stat. Skulle det endelig lykkes er der så desværre en del der blot ser dette som et springbrædt til endelmålet om et islamisk kalifat i Palæstina, så det er formentlig en endeløs konflikt.
EDIT:
Så skal jeg lige gentage mit tidligere budskab om, at jeg ikke mener at Israels fremfærd, hverken i den nuværende konflikt el. tidligere ligefrem er fremmende for en fredsproces og, at jeg i stærk grad tager afstand fra Israels fremfærd på Vestbredden og tilføje, at jeg heller ikke ligefrem mener, at Hamas tilgang er fordrende for en fredelig løsning.