"Det mener staten Israel jo også"
Staten Israel er jo også et zionistisk projekt, og zionismen proklamerer det jødiske
folks ret til selv at skabe en jødisk stat i Israel. A land without a people for a people without a land-frasen adopteredes af bl.a. Weizmann i dennes hyppige omtale af det jødiske
folk, som i kølvandet på Holocaust, via tilbagevendingsloven, blev omsat til at enhver af jødisk
herkomst kunne slå sig ned og blive borger i Israel. Ben Gurion o.a. hævdede at man i Israel ikke diskriminerede blandt religiøse, men immervæk havde mennesker af jødisk herkomst altså fortrinsret til statsborgerskab i landet.
Gurion og mange andre zionistiske ledere/tænkere har gennem tiden skrevet mangt og meget om hvad der etnisk/religiøst definerer ´en jøde´, men det er hævet over enhver tvivl at Israels politiske ledere (som historisk alle har bekendt sig til zionismen) refererer til en global jødisk nationalitet, som gælder for alle jøder i verden (hvoraf USA og Israel rummer de to største grupper). Før den politiske zionismes fremvækst (som indledtes i 1800-tallet og fra 1920 og fremad accellererede betydeligt) så langtfra alle jøder sig selv som zionister eller Israels (verdens)borgere, og udviklingen af Palæstina/Israel-konflikten bør da også primært ses i lyset af zionismens (fra flere sider aktivt støttede) ambitioner om at skabe en stat i det hellige land for det, i bred forstand, jødiske folk - og samtidig dermed skabe en jødisk nationalitet.
Historisk har længslen efter Zion været central i jødisk selvforståelse, og den politiske zionisme transformerede denne længsel til en italesættelse af behovet for en jødisk stat mhp. tilvejebringelsen af et værdigt og trygt liv for jøder. Bl.a. Moses Hess og Leon Pinsker formulerede dette behov i midten/slutningen af 1800-tallet, og Herzl videreførte og udviklede det siden med bl.a. Judenstaat-begrebet.
Det formulerede, nationalistiske behov voksede hurtigt til et politisk krav, som 1917 blev eksplicit støttet af især briterne ... og siden Anden Verdenskrig af især Europa og USA. Sidstnævnte udviklede sig siden til Israels suverænt største støtte og tætteste politiske allierede - og idag findes der, ud over en del jødiske zionister, cirka 30 mio kristne zionister i USA, som støtter staten Israel. En overvældende majoritet af de amerikanske jøder opfatter sig som pro-israelske, mens en betydelig (og op gennem 2010´erne stigende) majoritet af europæiske jøder ser sig som samme.
Den igangværende konflikteksplosion i Israel/Palæstina har imidlertid betydet at en del amerikanske og europæiske jøder offentligt går frem med kritik af de israelske politikker, herunder tesen om jewish supremacy. Al Jazeera bragte tilbage i oktober en artikel om udviklingen i Europa, hvor forekomsten af kritikken siden, i takt med den israelske krigsførelse, er øget:
https://www.aljazeera.com/features/2023/10/23/not-in-my-name-the-european-jews-condemning-israels-war-on-gazaJødedommen dyrkes som religion i mange varianter og af forskellige etniciteter verden over - og jøder kan inddeles i mange undergrupper. Men det er væsentligt at iagttage
zionismens tranformation af den jødiske afventen af Det Hellige Land/Zion til en ideologisk ambition om selv at skabe den jødiske stat, som en afgørende historisk faktor for den konfliktudvikling vi idag ser udfoldet.