Er det her, man spørger, eller er tråden mest helliget racercykler?
Sagen er, at et nedrigt pikhoved stjal min elskede cykel sidste torsdag. Jeg er så småt ved at affinde mig med, at jeg ikke får den at se igen, og jeg er derfor på jagt efter en ny, nærmere bestemt i denne stil:
http://www.dluks.dk/wp-c…el_side.pngDet er dog ved at være en uddøende race, kan jeg efter omfattende netsøgninger og besøg hos en 10-15 cykelhandlere konstatere. De få, jeg har fundet i denne stil, er af mærket Velorbis, og de løber desværre op i 8-9000 kroner. Jeg kan betale det, hvis det er sidste udvej, men da det oprindelige budget lå omkring 5-6000, så vil jeg meget meeeget gerne undgå det.
Jeg har derfor to spørgsmål:
1) Kender nogen til andre forhandlere i København, der fører den slags cykler i en ordentlig kvalitet?
2) Hvis det skulle være mere eller mindre umuligt at opstøve en cykel i denne stil uden at købe Velorbis, kan nogen så fortælle mig, om det er ordentlig kvalitet? Jeg ved f.eks. at et andet relativt dyrt mærke som Viva har et ret blakket ry i visse kredse.