Snak

Remo..

Hvorvidt man er sig selv eller ej, er jo netop det, der er svært at sige.
Det handler om, hvad man opfatter som selvet.

Men du har da ret i, at der er en grad af forlorenhed over det.

Omvendt kan man jo også, som Okocha, argumentere for, at det er handlingerne, der konstituerer personligheden.

Min kommentar skal selvølgelig forstås som et opgør med ideen om en fast identitet (der så skulle gemme sig bag diverse sociale masker). Freud er død. Stendød.

@Okocha

Puha, kan godt mærke at jeg ikke skal kaste mig ud i en længerevarende diskussion med bold.dk´s svar på Platon. Det giver fint mening, det du skriver. Jeg bøjer mig i støvet og kysser dine beskidte catalanske fødder...

Ah, jeg fik vist bildt mig selv ind, at der gemte sig en negation i din kommentar Feah. Min fejl.

Hehe. Den ordlyd jeg valgte bliver også som oftest fulgt af et "ikke". Blot IKKE i dette tilfælde.

Men vil du så påstå, Okocha, at der ikke findes påtagede roller, der er mere ægte og mere nær ens "virkelige personlighed" (undskyld udtrykket) end andre?

Selvfølgelig kan man spille skuespil og lyve, men det kan man også når man er fuld. Ellers ville folk jo ikke score.
Men så er handlingen netop også løgnen eller skuespillet.

Tror jeg vil skænke mig en lille cognac. Det synes jeg er passende for en mandag aften. Man er jo trods alt liebhaver, feinschmecker og verdensmand. Vil dog nyde den sammen med lidt slavetobak, for at keep in touch med proletariatet...

Jeg har heller ikke lavet sondringen mellem ædru og fuld.

Men så er handlingen netop også løgnen eller skuespillet.

Med det mener du, at løgnen og skuespillet, og ikke det man lyver eller spiller sig til at være, er en del af ens personlighed. Eller hur?

Jeg mener, at en del af ens personlighed (denne handlende identitet) er "løgneren". At lyve er blandt ens egenskaber om man vil.