Jeg vil da i øvrigt lige fortælle om min egen weekend.
Havde siddet fra onsdag til fredag og skrevet eksamensopgave(ugeeksamen fra onsdag og skal afleveres i morgen), og var så taget hjem og besøge forældrene. Grunden til dette var at jeg selv, min far, bror, svoger, fætter og onkel alle skulle over og se landskamp lørdag. Tidlig op og afsted halv otte med bus. I samme bus var dog også 20-30 stykker fra min hjemby og fodboldklub. Så der blev givet gas i bussen på vej derover.
Efter en små 5 timer er vi i hovedstaden, og bevæger os samlet ned på Nyhavn. Får noget mad, og sætter os ellers nede ved havneenden. Folk er ved at være godt fulde, og pludselig hopper en af mine fodboldkammerater i vandet. Han havde åbenbart fået 600 kroner for det. Vi fortsætter videre ind i fælledparken, hvor jeg ender med min svoger og en fodboldkammerat oppe i baren og drikker sort svin shots og lægger an på den søde bartender.
Kanonfuld følger jeg med de andre mod Parken, men formår alligevel at fare vild i forhold til de andre, da jeg jo naturligvis skal snakke med alle de svenskerer jeg kan komme til. Fortrinsvis tøser. Vi kommer ind på stadion, får fundet vores pladser og sunget nationalsangen. Fuld gas og kanonfedt. Efter et kvarter skal jeg på toilettet, og får møvet mig ud til en af trapperne. Da jeg er færdig, skal jeg lige have en øl, og stiller mig i den lange kø. Jeg får forvildet mig tilbage til der hvor jeg mente at de andre sad, men i min brandert er jeg gået op af den forkerte trappe. Frygt ej! Jeg sætter mig på nærmeste ledige plads, og ser fodbold. Jeg kigger engang imellem rundt for at se om jeg kan finde familien. Det lykkes mig ti minutter efter pausen, og de får råbt at jeg skal komme over til dem, og får en skidebalde da jeg har været væk i over en time, og min svoger leder efter mig.
Jeg skynder mig naturligvis ned for at lede efter ham, og hvor finder jeg ham? I ølkøen, og han mente bestemt ikke han ledte efter mig.
Nå, men efter skandale-afslutningen skal vi så ud. På vej ned af trappen får min storebror dog øje på en af fodboldkammeraterne der sidder som den eneste på hele sin række. Over ham står en kontrollør. Da vi kommer hen til ham, kan vi se at han har brækket sig, og har ramt sin trøjeærmer og bukseben. Så ham får vi først slæbt ned på toilettet og vasket, og så ellers afsted over mod bussen.
Vi kommer over til bussen, og kommer fra hovedstaden. Folk gør ikke mine til at ville sove, da kampen skal drikkes væk. Der bliver den sædvanlige "Kæft hvor er du en god kammerat!" snak, og alt er godt. På et tidspunkt falder de fleste dog i søvn. Et sted på fyn holder vi ind på en rasteplads, og jeg tænker "Fedt, vi kan få strukket ben!". 2 mand går ud, og som nummer tre hopper jeg ud. Jeg har så ikke lige fattet at det er 2 mand der rent faktisk skal af, og da jeg vender mig om kan jeg se busdøren lukker, og bussen er ved at køre. Jeg har på trods af min promille, fattet at det her ikke er særlig godt, og stormer efter bussen, og kommer op og får banket på den bagerste dør, og der bliver åbnet så jeg kan hoppe ind, og glad komme med tilbage til Randers. Heldigvis sover min familie, så de ikke opdagede min fadæse. En stemme inde i mit hoved siger jeg nok hellere må lægge mig til at sove før jeg laver flere pinligheder, og fra Lillebæltsbroen af gik jeg kold.
Godt nok noget tid til jeg skal til landskamp i Parken igen. Jeg var fuld som en 15-årig til klubfest, og ikke som 23-årig studerende.