Snak

Mere indhold efter annoncen
Åh Niller(?), din bajads, jeg forstår heller ikke heksejagten imod "perpleks". Det slår mig ikke som noget særligt eksotisk fremmedord. Jeg bruger det ikke i flæng, men det skal jeg da til, når jeg fornemmer at du er i nærheden.
Nå, min sag står åbenbart ret elendigt. Jeg har kontaktet hans forsikringsselskab og ejeren af bilen (som ikke er ham, der kørte) ville ikke vedkende sig historien. Han har fået glansbilledversionen af vennen (hvilket for mig at se var fuldstændigt irrelevant, da han jo ikke har været der).

Politirapporten, hvor bilisten indrømmer at have været involveret, duer åbenbart ikke til noget, da den ikke er foretaget på stedet.

Det kommer nok til at betyde at jeg selv kommer til at betale for den fantastiske happening. Jeg kan ikke helt bestemme mig for, hvem, der var mest heldig over at jeg ikke brækkede noget.

Nu afventer jeg at forsikringsmanden vender tilbage med bilistens søforklaring, men jeg overvejer stadig om det kan betale sig at kontakte politiet igen. Indledende indrømmelse, synlige knubs og lægeerklæring kunne måske betyde noget, men jeg har sgu ikke de store forhåbninger mere.

Så kan han tage en øl med kammeraten, imens jeg skal løbe det hurtigere på arbejde, det næste stykke tid.
@Jussi
For en bruger, som har det så svært med flertalsformer og sammensatte ord, bør provokationen tages med et gram salt.

Skal vi ikke stoppe med at blive personlig? - i øvrigt, hedder det ET GRAN SALT!!!
Ah ja, det er altid fedt når de officielle instanser hopper over hvor gærdet er lavest.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
SJOKKERENDE udvikling tråden har taget.

Først påkørt af en halvhjerne, dernæst hånet på internettet for at bruge for svære ord. Jeg kan godt forstå, hvis du bliver hjemme fra arbejde imorgen, Merc.

Balancen skal genoprettes. Jeg tror jeg vil udse mig en cyklist på vej hjem idag, som jeg blidt og forsigtigt vil påkøre, for efterfølgende at være VILDT flink overfor vedkommenet. Måske bliver vi ligefrem venner.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Nej, så må du jo bare forfølge den via politiet. Hvis der foreligger en anmeldelse og en vedkendelse af forholdet, står han stadig sløjt i forhold til at beholde kortet. Hvis du får medhold, kan du jo altid presse en personlig erstatningssag igennem ad den vej, hvis du har mod på det.
@Kemosabe

Jeg vælger dig til hver en tid fremover.
@Bosse

Politimanden sagde i telefonen at han havde vedkendt sig at der havde været et sammenstød. Hvordan han har beskrevet det ved jeg ikke, men jeg kan forestille mig at skønhedspenslen ikke har fået for lidt. Som han sagde til mig havde vi "ramt hinanden med 2 kilometer i timen". Det vil jeg i og for sig mene er ligegyldigt, når han ikke har overholdt ubetinget vigepligt. Men jeg aner ikke hvordan det er formuleret i rapporten.

Han sagde at der var mærker på bilen, så dem skal han jo have passet ind i løgnehistorien også.

Under alle omstændigheder driver min misantropi ud i tanken om at politiet ikke er interesseret i at bistå mig i min principielle (men også faktuelle)krænkelse.

Så jeg er ved at lukke den ned mentalt. Så må jeg bare være glad for at det ikke var en dyr cykel, at jeg slap for varige mén og at jeg har fået en grundig lektion i, hvordan jeg skal forholde mig en anden gang.
´Skal vi ikke stoppe med at blive personlig? - i øvrigt, hedder det ET GRAN SALT!!!´

Haha! Hvor heldig har man lov til at være. Ubetaleligt.
Morten Olsen: Vi skal huske på, at Danmark er en stor fodboldnation, men et lille land. https://imgur.com/a/NnVu7eA
Under alle omstændigheder driver min misantropi ud i tanken om at politiet ikke er interesseret i at bistå mig i min principielle (men også faktuelle)krænkelse.

... som du sandsynligvis har ret i.

For noget tid siden blev jeg overfaldet, og fik sprøjtet pepperspray i fjæset. Der var vidner, politiet var der relativt hurtigt, de fik endda anholdt stodderen der, efter at have løbet væk, om én eller anden grund vendte tilbage, og jeg hørte ham tilmed indrømme det overfor politiet. Ikke desto mindre syntes den offentlige anklager, der ikke var belæg for en sag, da de ikke havde fundet våbenet, og da ´tiltalte´ selv senere havde forklaret, det slet ikke var ham alligevel.

Det lugter af dovenskab. Det der med hvor gærdet er lavest.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Annonce