Snak

Jeg fik helt lyst til at ødelægge et eller andet af den video.

"Folk, der går med rullekrave, er de samme mennesker, som tager slips på til en kortærmet skjorte"

Det er da overhovedet ikke de samme mennesker.
Rullekraven er en beklædningsgenstand, der indikerer svært akademiske og/eller kunstneriske evner. Den er et udtryk for indadvendthed, særegenhed og udpræget originalitet indenfor et afgrænset område.

Selvfølgelig findes der forbigående tilfælde, hvor rullekraven eksempelvis kan optræde som led i en identitetsøgen.
Folk, der anvender rullekraven som permanent beklædningsgenstand, er nærmest ikke klar over, at de går med rullekrave- Det er der hele forskellen ligger!

Folk, der går med kortærmede skjorter, som måske endda også ledsages af slips, er overordentligt bevidste om deres ydre fremtoning. Det er måske det eneste, de overhovedet er bevidste om. Den kortærmede skjorte indikerer, at "her går det sgu da meget godt, men jeg vil nødig prale!".

Sagen er blot så tragisk, at de kortærmede skjorter hører til den måske mest kulturelt underprivilegeret gruppe i vores samfund. Deres økonomi er derimod typisk meget gennemsnitlig, hvorfor det ikke er en gruppe vi nærer særlig empati for, snarere tværtimod.

De er ikke i nogen materiel mangel, men deres åndelige eksistens er i overhængende fare. De ved det bare ikke, fordi de ingen indsigt har, i hverken dem selv eller deres omgivelser. Det helligste mål for den kortærmede skjorte, er en tilværelse gennemsyret af middelmådighed, ligesom de er en væsentlig medskaber af den middelmådighed, som behersker vores samtid.

Men alt dette, har de selvfølgelig heller ikke den fjerneste idé om.
De kortærmede skjorter er i sandhed et lykkeligt folk.

Rullekraven er en beklædningsgenstand, der indikerer svært akademiske og/eller kunstneriske evner. Den er et udtryk for indadvendthed, særegenhed og udpræget originalitet indenfor et afgrænset område.

Tilføj eventuelt sensitivitet.

Ellers er jeg meget enig i din analyse.

På det helt praktiske plan er der også det med problem med den kortærmede skjorte, at pasformen er elendig. Altså der findes ikke en overkrop, der egner sig. Den kortærmede har sådan en firskåren stoflighed, modsat en t-shirt, der er mere "glidende" og elastisk i materialet.

Den er blottet for æstetik. Det er som at iføre sig et rektangel.

http://justcool.dk/dicki…kjorte-hvid

Misantropien rammer som et lynnedslag.

Men det er jo egentlig også meget "sødt". Jeg har svært ved at blive decideret hadfuld. En blanding af misantropi, omsorgsfuldhed og medlidenhed er mere rammende for mit vedkommende.

Og selv i den "smarte" udgave, fremstår den ualmindeligt kantet og akavet.

http://www.lebasto.dk/sh…e-659p.html

Jeg elsker i øvrigt modellen. Jeg er sikker på, at han også bærer kortærmede udenfor sit model erhverv. God til det, er han i hvert fald!

Sådan en retroagtig kortærmet var nu ganske populær med et hæklet slips i Prag og omegn omkring ´97.

Jeg tror, at mange af de mænd, der går i kortærmede skjorter, er de samme som dem, der mener, at Gary Moore er verdens bedste guitarist - en overfladisk holdning baseret på riffet fra "Still got the blues".

Denne her kortærmet skjorter snak, den har vi da haft før? Var det ikke Amorbavian der forsvarede brugen af denne påklædning?