Det er i øvrigt fuldstændig misforstået at det skulle være et tolkingsspørgsmål med henblik på Koranen der adskiller shia og sunnier.
Forskellen:
Sunni betyder ´at følge sunna´, som er Profetens måde at leve på, de ting han gjorde, modsatte sig eller gik ind for.
Shia kommer fra betegnelsen ´Shiat Ali´, som betyder ´Alis parti´ eller ´partisaner´, og understreger, at imam-rækkefølgen kan spores i en direkte linje fra Muhammed og fætteren Ali, i den såkaldte ´Ahl al-Bayt´, profetslægt.
Det skal tilføjes at inden for shia-islam er der forskellige bud på dette retmæssige ´imam-linje´.
Ali blev i året 656 valgt som den fjerde kalif efter Muhammed. Dette blev ikke anerkendt af sunni, som i år 661 myrdede Ali. Alis sønner hævnede mordet med en heftig fremfærd mod Kharijitterne, som følgende ofte er blevet set som den første ekstremistiske, islamistiske gruppe. Efter Alis død blev Mu´awiya ny kalif under stor protest fra Alis slægtninge. Dette punkt årsagede stor splittelse mellem sunni- og shia-muslimer.
Samtidig blev der med skiftet i kalifatet føjet til splittelsen mellem sunni- og shia-muslimer.
Mu´awiya fulgtes som kalif af sønnen Yazid i 680, og det var samme Yazid, der under slaget ved Karbala dræbte Alis yngste søn, Hussein bin Ali.
Hussein anses blandt shia-muslimer som den tredje, retmæssige kalif efter Muhammed, og hans død ihukommes i dag af shia-muslimer over hele verden under den særlige ´ashura-dag´.
Dagen ses for shia-muslimer som den symbolske afslutning på den tiende sørgedag for Hussein som martyr og markeres blandt andet mange steder med offentlig selvpiskning.
Blandt sunni-muslimer er ashura-dagen derimod en traditionel fastedag, der markerer fortællingen om israelitternes flugt fra Egypten.
Som sådan er det ikke koranen der fortolkes forskelligt og dog: Koranen definerer arvefølgen og det er her striden opstår.