... man skal ned i sin viktualiekælder for at hente et simpelt stykke værktøj, men ender med at glide på det øverste trin af den absurd stejle kældertrappe og falde hele vejen ned på (bogstavelig talt) røv og albuer.
Bundlinjen: En kæmpe hudafskrabning på ryggen og et blåt/sort mærke på størrelse med en honningmelon på højre balle.
Men vent...! Der er mere...!
Under landingen penetrerede min højre fod en stor bøtte hvid maling, så både mine foretrukne joggingbukser og mine hjemmesko (ja, jeg går med hjemmesko, nej, jeg er ikke 56 år gammel) er modne til en tur i skraldespanden. Hverken Gøg eller Gokke kunne have gjort det bedre.
Røvtur på første klasse redefined.
Men så er det jo godt, at man ikke har et arbejde, hvor man sidder ned hele dagen... Nå, jo! Det har jeg jo! Pisselort.
Eneste plus i skoven af minusser må være, jeg ikke brækkede nakken.