Det værste var at jeg allerede havde malet mig op i et hjørne, så hele situationen blev bare mere og mere forfærdelig. Da han har sat den på og de skingre toner af paradise og garden party begynder at besudle mit hundedyre anlæg, og øregange, begynder han at stå og klappe og vippe med foden mens han siger; "se det er sgu musik!". Jeg får mekanisk svaret noget i retning af "ja, det svinger", uden at han samler op på noget der minder om manglende bifald af musikstilen.
Halvvejs inde kommer min kæreste hjem og kigger bare underligt på mig. Han gentager noget om hvor strålende musikken er og fortæller stolt at jeg fik den af ham. Hun svarer lige så mekanisk, "drittbra låt".
Efter endnu to numre begynder jeg, at at svede og få klaus ved tanken om at være fanget med John Fogerty og en stampende galning resten af eftermiddagen. Det resulterer i at jeg beder ham om at tage den af fordi jeg vil SPARE den af alle ord. Det samler han lidt op på og spørger hvad fanden jeg mener med at spare den, og jeg får sagt at jeg tænkte, at jeg ville have den ud i bilen så jeg kunne hygge mig med den på vej til arbejde, så jeg ville ikke høre den for meget lige nu. Det synes han lyder fint, da han godt kender til det med at høre noget godt for meget, så man kører surt i det.
Han slukker for den, jeg ånder lettet op og 2 sekunder efter slår det mig, at hans kæreste skal have deres bil de næste 2 uger på kursus og at jeg har lovet at han kan køre med mig. YES!