Snak

Halil.

Jo, naturligvis er det sat på spidsen.
Det er dog et faktum, at mange mænd, med Fauli, Kristensen og Pind, hvilket triumvirat(!), i spidsen har så travlt med at græde over deres dominerende kvinder.
Ligeledes er det jo en meget udbredt ting, at mænd fyrer nedsættende vitser af. Og ter sig som møgunger, når de er på stadion. Eller i byen.

Selvfølgelig er det ikke alle mænd, der er på den måde, og selvfølgelig er billedet noget mere nuanceret.

Jeg kunne bare godt tænke mig, at folk forsvarede sig med lidt andet end flere tåbeligheder.

Smølf.

Nu var det jo faktisk dig der startede med at fyre dumheder af i første "angreb" så lad lige være med at kaste med sten.

Kom venligst med specifikke eksempler, og redegør gerne for, hvordan det er dumheder!

P.S.: Det var DIG, der startede. Altså!

Geddar.

Jo.

Men....når du nu godt ved* at mange af de her kommentarer rent faktisk ER ganske uskyldige, og ikke repræsentative for mændenes holdning til kvinderne eller udtryk for at de bliver domineret hjemme, ville det så ikke være lettere at tage det med et gran salt?

*Det er i hvad fald sådan jeg læser de senere indlæg. Ret mig gerne hvis jeg tager fejl.

Du ved jo godt, at jeg tillægger sproget en langt større betydning for, hvordan man forstår verden, end du gør.

Jeg mener, og det ved du, at så længe man fortsat anvender den slags nedsættende sprog, så længe underbygger man de strukturer, de er udtryk for. Også selvom det er sagt i al hygsom- og venlighed.

Som eksempel på, hvad den slags trækken grænsen mellem kønnene efter min mening kan bidrage til, siger jeg så, at Manden meget generaliseret sagt får valgt sig nogle uhensigtsmæssige strategier for at fastholde sin kønsidentitet.
Jeg synes bare, at man bør reflektere lidt over den slags i stedet for bare at sige, at sådan er mænd jo. For det er mænd ikke bare pr. definition. Sindssygt meget af vores kønsforståelse er jo konstrueret.

Har du egentlig nogensinde haft et mandigt arbejde, hvor retorikken kan være forholdsvis hård? Altså noget andet end gademusikant og pædagog*. Du må have været ved at gå ud af dit gode skind.

I mit arbejde er retorikken temmelig hård (uden at det har noget med faget at gøre), men fordi der bliver sagt "fiks det -nu- eller du får tæv", tror jeg ikke det intensiverer volden og undertrykkelsen i samfundet. På samme måde som jeg ikke tror kvinder bliver undertrykt, fordi en flok mænd i et omklædningsrum, siger de skal gøre rent.

Jeg tror du overfortolker helt vildt meget. Men måske har du ret, og det er mig der underfortolker. Måske endda fejlfortolker.

Personligt er jeg træt af positiv særbehandling (aka ligestilling), men det er jeg ikke sikker på er en del af diskussionen her.

* her er gjort et forsøg på at være virkelig morsom. Indsæt tilpas mange smileyer.

"Du ved jo godt, at jeg tillægger sproget en langt større betydning for, hvordan man forstår verden, end du gør."

Men skal du bruge sproget til noget, så skal du jo netop ikke tage udgangspunkt i din egen brug af og forståelse for sproget. Der er jo ganske mange, som ikke lægger det store i ordene, men kan se gennem dem, hvorfor betydningen for identitetsskabelsen reelt vil være mindre end du gør den til.

Når jeg eksempelvis skyder en lille uskyldig kønsrollestikpille af mod min kæreste, eller hun modsat, så ændrer det hverken på hinandens opfattelser af hinanden, rollefordelingen hjemme (som bygger på lyst, evner, tid) eller noget magtforhold. Og når jeg giver hende et klap i måsen er det ikke for at sætte hende på sin plads som kvinde eller lignende, men ganske enkelt en måde at vise hende at at jeg er glad for hendes røv. Ikke mere. Vi har fortsat et afbalanceret forhold, hvor vi respekterer hinanden, tænker på hinandens behov og og forsøger at være gode for hinanden. Og jeg tror da mange har det sådan.

Så i din konstruktivistiske tilgang bør du i højere grad tage højde for de relevante parters syn på virkeligheden end din egen.

Men du har da ret i at man ikke skal forsvare en egentlig upassende opførsel med kønnet.

elendil.

Jeg fungerer vanvittigt skidt i den slags mandefællesskaber. Jeg har aldrig været jord- og betonarbejder, hvis det er den slags, du mener. Til gengæld har jeg spillet i en masse bands tidligere i mit liv, og også her oplevede jeg talrige eksempler på det, man vist kalder mandehørm, men som jeg så kalder en sørgelig mangel på maskulint selvværd.
Stemningen var noget i retning af, at man talte meget om længden på sit lem, antallet af kællinger, man havde nailet, mængden øl man havde bællet og kød man havde grovædt.
Ofte gjorde en eller andet noget tåbeligt som fx at stjæle en taxi for næsen af en anden eller tale sjofelt til en tilfældig pige for derefter at kigge søgende på resten af bandet for at få gruppens anerkendelse af, at man var en rigtig, rockstjerneagtig mandemand.
Det er ikke et udtryk for en afbalanceret kønsidentitet, hvis du spørger mig. Til gengæld bidrager spasserretorikken til at underbygge identiteten, og identiteten nødvendiggør retfærdiggørelse igennem tåbeligheder, og det synes jeg ikke, er nogen særligt god spiral.

Kan man så tale hårdt til hinanden i sjov? Ja, for satan da! Jeg gør det selv hele tiden. Også til min kæreste.
Men man kan ikke sige, at det bare per se er godt eller uskadeligt at svine kvinder til i omklædningsrummet, hvis det samtidig understøtter en uheldig kultur.
Det er nødvendigt, at den grovkornede humor går hånd i hånd med en reflekteret stillingtagen til dens konsekvenser.

Dét indlæg er jeg helt enig i. Jeg ville gerne uddybe, men jeg har desværre et arbejde at passe. Smiley smiley.

Ironi er ikke anvendt.

Geddar.

Jeg tror, min holdning er blevet sat lige lovligt på spidsen her i tråden.
Jeg fyrer en masse lort af på daglig basis, og det gør ikke noget, for jeg gør det meget varsomt.

Jeg ved godt, at jeg ikke er som folk flest, hvilket også gør mig til et meget skidt match med de fleste mandefællesskaber. Men nu er det jo heller ikke min egen sorg over at være ekskluderet, det her handler om.

Det handler om, at mange mænd på den ene side føler sig undertrykte i deres parforhold (og måske i samfundet som sådan) og på den anden side udlever deres maskulinitet ved hjælp af nedsættende bemærkninger og drengerøvsadfærd. Simon Kvamm sagde det flot i Kulturkontoret for et par uger siden. Han sagde noget i retning af, at han ikke rigtigt kan identificere sig med det mandebillede, man ser portrætteret i Carlsbergs reklamer, hvor man på den ene side er vild og barnlig sammen med drengene på stadion og på den anden står og klør sig i vatpikken ude ved Weberen.
Det er et problem for mange mænd, at de har det sådan.

Min pointe er, at hvis folk ikke er tilfredse med deres parforhold, fordi de ikke kan udleve hele deres personlighed inden for dets rammer, så er det et dårligt fungerende forhold, de befinder sig i, og så skal det ikke bruges som undskyldning for at te sig som en tosse.