Det kan også være lidt af en hurdle, at komme over, kan jeg forestille mig. Vi har en sælger, som har været model (og hun er enormt lækker, for nu at sige det, som det er) som ud over at have det ydre med sig, også har et charmerende væsen. Men hun har den ulempe, at hun er ret glemsom, hvilket giver alle omkring hende en del ekstraarbejde. To gange i løbet af sidste uge, har hun lukket millionkunder, men glemt at oplyse mig om særlige betingelser, jeg skal tage hensyn til - hvilket udskyder deres produktionsdato i op til en måned (og i denne tid hvor alle går på ferie, sikkert i op til to måneder). I begyndelsen er man jo mere large, men jeg har efterhånden vænnet mig til, at gøre opmærksom på min irritation over det - også i en tone, der på så professionelt plan som muligt, giver udtryk for min irritation. Og det gør jeg i det håb, at det kan hjælpe lidt på hendes måde at arbejde på. Det hjælper i hvert fald intet, ikke at sige noget.