Visse personer passer bare ind i efterskolemiljøet, da de åbenbart ikke kan leve med at være væk hjemmefra. Man er jo nødt til at skabe sig nye bekendte (man er glade for), netop da man er der mindst 5/7 dage pr. uge.
De der ikke kan tilpasse sig dette, vil efterskole ikke være en succesfuld løsning.
Jeg snakker ikke med nogle af dem jeg gik på efterskole med, og har stort set ikke gjort det siden - det blev til lidt i perioden efter, men det gled hurtigt ud, bl.a. også fordi jeg ikke er god til at holde kontakt til folk jeg ikke ser nogenlunde regelmæssigt. De senere år har det begrænset sig til ganske få facebogbekendskaber, og hvis man tilfældigvis er løbet på en fra tiden.
Jeg mødtes for et par år siden med en, jeg kom rigtig godt ud af det med dengang, hvor vi fik noget øl og andet sammen - vi var dog gledet fuldstændigt fra hinanden.
Men alt i alt, var det for mig en meget positiv oplevelse. Jeg mener dog ikke jeg græd.
Boomer by proxy.
Synes en stork er grim med langt næb.