Snak

Jeg er meget skeptisk overfor de der fedmeoperationer, ganske enkelt fordi jeg tvivler på hvorvidt de reelt hjælper på ret meget. Jovist taber folk sig, men hvis de blot spiser mindre af den usunde mad, så ender de stadig som tyndfede og det er næsten akkurat lige så usundt som overvægt. Derudover så er overspisning jo en slags kompensation, og hvis du fratager dem den, så finder de bare en anden last.

Derudover gør man en fejl, når man kategoriserer overvægtige som en kategori. Der findes mindst 4-5 typer overvægt og måske mere væsentligt - ÅRSAGER - til overvægt. Den gængse slankekur tager kun udgangspunkt i en af disse typer, og det er en fejl og et muligt svar på, at slankekur virker for de færreste.

Men Kusk, også netop derfor, er det jo mere relevant at få fagfolk på. Mig bekendt skal de her kraftigt overvægtige personer tabe sig en del, før de kan få en operation. Vist for at vise at de virkelig er indstillede på det.

Som du selv er inde på, er det også nødvendigt, da fødeindtaget bliver så ringe pga. pladsmangel i dunken, at de vist skal spise efter en forholdsvis streng diæt, for at opretholde en sund levevis.


Som Kaffe afskyr jeg dog mobningen, og den der "du kan bare tage dig sammen" holdning. Men det er selvfølgelig ikke "alle", som vi bare skal kaste en masse penge efter til operation og lign., da det for nogle sikkert reelt blot er et spørgsmål om vilje, og hvor fagfolk slet ikke vil kunne hjælpe.

Ja , hvor har i ret Kaffe og Svoger. Men beviser det ikke bare folks manglende empati, og ufattelige narcissisme..... Hvor er de gode folk der har lyst til at hjælpe andre, og kan mærke hvor fedt det er når man gør en forskel, vi sgu blevet så egoistiske i dag.

Hvor er de gode folk der har lyst til at hjælpe andre, og kan mærke hvor fedt det er når man gør en forskel, vi sgu blevet så egoistiske i dag.

Velfærdsstaten har vel sejret af helvedes til?

Folk behøves ikke gøre meget, før Staten er klar med en hjælpende hånd i form af overførselsindkomst på den ene eller anden måde.

Og for nogen er denne indkomst ganske fin, så hvorfor videreudvikle sig.

Det er et herligt emne!

Folk behøves ikke gøre meget, før Staten er klar med en hjælpende hånd i form af overførselsindkomst på den ene eller anden måde.

Det skal man passe på med. Det dér med den hjælpende hånd. Lad dem sejle i deres eget fedt, alkohol og narko.
Si dem fra allerede i folkeskolen i klasser med 80 elever, og uddan dem istedet til at male vejafstribninger,feje, asfaltere og indsamle pantflasker til Staten, når vi andre drikker os sanseløse til festivals, vejfester og almindelig weekendsvir i sommernætterne.

Lad os få Pjaltehæren og ladegårdslemmerne tilbage. Ud og skovle sne med hver en bistandsnasser. Ud. Nu!

http://vaeggen.copenhagen.dk/media/4853

Skydes? Nej, det er for dyrt, det er der ikke råd til.

Så drukn dem, med en sten om foden. Nå, nej..


Hvordan man kan decidereret hade fede mennesker samt fx oprette fjæsbog-grupper herom, dét kan undre.
Det tætteste, jeg kommer, er, når man konstant og åbenlyst overfodrer sit lille, magtesløse barn med alskens fast-food, slik, etc.

Men Kusk, også netop derfor, er det jo mere relevant at få fagfolk på. Mig bekendt skal de her kraftigt overvægtige personer tabe sig en del, før de kan få en operation. Vist for at vise at de virkelig er indstillede på det.

Som sagt er det vigtigt at indeksere folk, alt efter hvilken form for adfærd der er bag overvægten. Er man f.eks. kronisk overspiser; er man en af dem, der bare ikke kan stoppe og nøjes med et stk. kage - eller er man en af dem, der bare skal tage trappen fremfor elevatoren, for at være i ligevægt.

Under alle omstændigheder stejler jeg lidt, når du siger fagfolk (ikke fordi jeg er direkte uenig). For de mennesker evner i RIGTIG mange tilfælde ikke det vigtigste - forståelsen! Se nu på en mand som Chris McDonald. Han starter med, fra den ene dag til den anden, at sætte folk direkte fra slik og kager til et liv kun med grøntsager og løb. Og sådan er mange af den slags fagfolk desværre.

Der findes derimod også diætister, der tager det psykologiske aspekt med ind, når de laver en diæt efter personlige præferencer. Det er mit umiddelbart indtryk, at det virker langt bedre end ellers. Igen er det vigtigste dog at finde ud af, hvad der er udtryk for overvægten - om det er tilfældigt, en psykologisk blokade eller decideret trøstespisning.

Operationen er og bliver den nemme løsning.

Som Kaffe afskyr jeg dog mobningen, og den der "du kan bare tage dig sammen" holdning.

Grundlæggende er det jo et ret menneskeligt træk at have et område, hvor man "skal tage sig sammen". Desværre for de overvægtige (de fleste) har de et område, hvor det meget let kan ses, og det er selvfølgelig synd for dem. Men vi må aldrig, når det er sagt, komme væk derfra, hvor det ikke er deres eget grundlæggende ansvar. Det vil i den grad være et skråplan, hvis det ikke blev folks eget ansvar - det er trods alt begrænset, hvad fællesskabet skal tage ansvar for. Ligeledes ud fra den tanke, at man ALDRIG kommer det til livs, hvis ikke man har nogle til at styre processen, når de er kommet på ret spor.

Som jeg skrev før, så skylder vi dog de overvægtige at tage dem seriøst - og det gør man ikke ved at anskue dem over en kam og fænomenet som udelukkende et udtryk mellem forbrændte og indtagne kalorier! I visse af de ekstreme tilfælde vil jeg sågar mene, at man godt kan diskutere, om ikke det i et vist omfang kunne kategoriseres som en psykisk lidelse at være overspiser. I andre tilfælde en blokade, der kan tøjles (jeg kender en, der var fattig som barn og derfor ikke kan gå fra et fad, før der er spist helt op) - og i tredje tilfælde, at folk vitterligt skal tage sig sammen.

Ahh, jeg tror nu egentlig vi er enige Kusk. Jeg fik ikke skrevet det, men jeg mente netop at der selvfølgelig kun skulle fagfolk på, hvor det var relevant. Mener også det var dig, der tidligere talte om indeksering af hvor folk havde problemer, og det var egentlig meningen at det skulle være underforstået.

Jeg er ikke helt med på hvem ham Chris McDonald er, udover af navn, men jeg formoder han er endnu en af de der selvbestaltede coaches, som jeg også tidligere tog forbehold overfor.
At folk er nødt til selv at være mindede på at gøre noget ved problemet, er underforstået. Første skridt på vejen kan dog også være, at de får noget guiden, fra ordentlige diætister, psykologer med indblik i dette område, eller hvad man nu bruger, til hvad de præcis kan gøre, og hvad der fx kan hjælpe dem med at udskifte de dårlige vaner.


Selvfølgelig har folk også et eget ansvar, det bliver en balancegang med at man ikke umyndiggør dem og deres beslutninger.
Det ændrer dog ikke på, i forhold til første indlæg om det her, at når pigen i indslaget åbenbart er (i hvert fald lidt) minded på at gøre noget, ville det måske være bedre at få nogle til at hjælpe hende, så hun kan tabe sig tilpas meget, således hun evt. kan få en fedmeoperation, skulle det være nødvendigt for lige hende.
Umiddelbart har samfundet ingen interesse i en hval på 150 kg., der lider af fedmesygdomme, og skal leve på overførselsindkomst.

...

Mig bekendt skal de her kraftigt overvægtige personer tabe sig en del, før de kan få en operation. Vist for at vise at de virkelig er indstillede på det.

Det var også min opfattelse indtil jeg fik det ind på livet.

Man skal tabe sig en hvis procentdel inden operationen for at gøre det nemmere for lægerne at kunne komme til de rigtige steder, og helst i maveregionen.