Snak

Det er også min erfaring, at Århus Onsdag virker bedst. Jeg har hørt fra flere udlejere, at de simpelthen ikke orker at annoncere, fordi de får så mange henvendelser. Så vil de hellere håndplukke annoncerne selv.

En pige jeg kender, skulle fremleje sin lejlighed i Århus lige ved Salling. Hun måtte tage sin annonce ned fra boligportalen efter en halv time, hvor hun nåede at få omkring 75 henvendelser.

Det er altså en god pris for en 2v i en stor universitetsby. Jeg tager selv over 1.000 kroner mere per mdr., for dem jeg lejer ud. Det er også uden forbrug. Eller det er måske den typiske prisforskel mellem København og Århus?

Det er en god pris ja - bare et værelse her, der ligger fornuftigt, går jo nemt til 3000 kr. + udgifter til andet gøgl.
Jeg var ude at se på et nu her, men det var satme for lortet. Nok har jeg boet i en kælderlejlighed i Odense, men der var væsentligt "rarere" (og eget toilet og bad), end dette værelse i en mærkeligt indrettet "lejlighed" på 4. sal.

@Matias

For en lejlighed, der ikke ligger i yderområderne er det en god pris. Ellers ligger tilsvarende lejligheder typisk på 5000+.

Ok, det giver også lidt bedre mening. Jeg vil mene at udlejningspriserne burde ligge på nogenlunde samme niveau - selvfølgelig en anelse dyrere i København, men for så små lejligheder, ikke så meget igen.

I Bergen betaler du hurtigt 5000+ for et værelse i kollektiv eller bofællesskab, hvor du må dele på det hele. Det er helt absurd. Jeg har set lejligheder på 80 kvm. udbudt til leje for over 20k. i måneden, fordi der er flere rum.

Ja det lyder jo absurd, men jeg har heller ikke det store begreb om, hvor stor personlig økonomi man typisk har i Norge. Jeg kender den tilbagevendende joke om, at en almindelig pizza koster 150 kroner - men hvor stort et indgreb det så faktisk er i en nordmands budget, aner jeg ikke.

Studerenes økonomi er ikke stort anderledes end for danske. Nu sidder jeg gudskelov ikke i samme situation, men det er lang mere end hvad jeg alligevel vil betale for, at have et halvt til et helt år, til at finde ud af hvad jeg vil, inden jeg rykker videre. Jeg sad for ca. 3500 mere på 170 kvm. i hus. Der er et knæk i prisen når du kommer over et vis niveau. Jeg lagde en god udbetaling, så min eks sidder for ca. 4000 kr. i måneden et stykke uden for byen, med 3 værelser og 80 kvm. Indvandringen har dog været ret massiv og lejemarkedet er næsten udelukkende privat, så det er i høj grad under pres.
Priserne på pizza tilsvarer næsten at gå på restaurant i den billige ende, så det dyrt, også for nordmænd. Burgere, sandwich osv. ligger dog på samme niveau, budgetmæssigt, som i Danmark hos de store kæder.

Sådan er det jo stort set altid. Jo mere man kan give, desto mere - også proportionelt - kan du få for pengene. Jeg overvejer pt. at købe 80 m2, som jeg kan bygge sammen med den lejlighed, jeg bor i nu - men den samlede pris inkl. ombygning, vil næsten ikke kunne svare sig, i forhold til at købe tilsvarende (samlet antal) m2 i en dertil indrettet lejlighed.

Men det lyder som et lidt skørt marked, der i Bergen. Er der ingen regler for udlejningspris per m2? Hvis ikke, må ejendomspriserne også være høje - ellers kunne man jo "bare" købe og leje ud.

Hvad er det, du overvejer? Hvad du skal lave i Bergen, eller om det overhovedet skal være Bergen?

Markedet er ret specielt. Infrastrukturen er ikke helt som i Danmark, hvilket betyder en del. Ud over det er der en del fredede bygninger. Der er som sådan ikke noget loft over lejepriserne, igen fordi det hele stort set køres privat.

Jeg har ikke boet i Danmark de sidste ca. 8 år og er én af de sørgelige skabninger, som nok føler sig mere som europæer end som dansker. Bergen er det sted jeg har følt mig mest hjemme, ud over London, men det kan skyldes at jeg så småt var begyndt at bygge rede mere end et decideret tilhørsforhold. Når det, rent mentalt, er udvisket, er det vel muligt, at jeg vil føle mig lige så rod- og rastløs som altid.
Jeg har nogle alternativer, bl.a. en tur til Brasilien, men jeg vil gerne forsikre mig selv om, at jeg ikke stikker af fra et eller andet, inden jeg tager de helt store geografiske skridt. Ud over det har jeg en gang genoptræning med anklen, som jeg også lige skal igennem. Jeg har mit eget firma, som har været lidt af et hjertebarn, så det ville heller ikke være så nemt at slippe.
På den anden side vil min bror og søster gerne have, at jeg snart kommer hjem, og når du sidder som klumpfodet eremit, i en træhytte et stykke uden for Bergen, med 1 kilomet til nærmeste nabo og 10 til civilisationen, begynder det at blive svært, at finde på rigtig gode undskyldninger.

De sidste måneder har jeg fået hvad der bedst kan betegnes som en indføring i Father Damien Karras´ sindstilstand, så indtil alt roer sig og er kommet lidt på afstand, venter jeg med at lave alt for mange planer.

Er du virkelig fra 83, Bosse? Du slår mig altså - og det er en kompliment - som betydeligt ældre.