Snak

Jan Gintberg. Knep dig selv, ærlig talt. Jeg spænder i kæben.

Jeg kender ikke nogen, der synes, han er sjov. Eller det håber virkelig ikke.

Det er han sgu heller ikke.. Min chef bookede ham til et foredrag om "kreativitet og motivation" for et års tid siden, hvor hovedparten af hans indslag gik ud på at forklare hvad det kræver at være inspirerende for sine omgivelser.. Nok den mest fucked up julefrokost ever..

At vågne op med en "død" arm. Det er skrækkeligt. Søvndrukkent er man nødt til at flytte den med den vågne arm, slapt falder den omkring.

Bare tanken om det lamme lem giver mig myrekryb.

Har den været slem i nat mon? Altså armen.

Ja. Den har truet mig med en saks bl.a..

Jeg vågnede engang efter en brandert i et kulsort øvelokale i Esbjerg med to døde arme og vidste ikke rigtigt, hvor jeg var, og kunne bare sidde der i mørket med armene dinglende ned langs siden og skrige. Slå den.

Nej, nej, nej... Ikke om jeg vil!

Sad du så og slyngede dem fra side til side?

Jeg havde ikke lige min humoristiske sans aktiveret, da det skete, så jeg græd bare. Til det var gået over .

Jeg ikke kan finde fjernbetjeningen, og leder overalt, men finder den til sidst foran mig.

Jeg drømmer om at få en sort gartner, når jeg engang bliver velhavende.