Jeg er selvfølgelig heller ikke alt for vild med amerikanisering i enhver form, og jeg var, indtil jeg fik børn, også modstander af konceptet. Når det er sagt, hadede jeg også fastelavn som barn, som man stod der og frøs i en skolegård med dynejakke ud over det kiksede sørøverkostume, mens folk slog i timevis på en tønde, der aldrig røg ned, og så fik man en hengemt mandarin og bridgeblanding til sidst. Set fra børnenes perspektiv kan jeg godt sætte mig ind i fascinationen ved Halloween, og nu bor vi i et kvarter hvor folk gør vanvittigt meget ud af det, så det er svært ikke at lade sig rive med. Så kan man selvfølgelig være bagstræberisk og råbe op om traditioner, men det bliver en kende futilt i længden. Man kan også bare tage det som en sjov oplevelse, og ikke bevidst lade sin allerede noget udvandede nordiske identitet føles så truet af alt, der ikke har været i landet siden forrige århundredeskifte.
(Jeg beder forresten mine børn om kun at rasle ved de døre, hvor der er pynt udenfor, for ikke at provokere folk som Bosse1883)
__________