Vi havde en dag besøg af en forsikringssælger. Ret lavstammet fyr, lidt for kæk og desuden kørende i en lille, rød wannabe sportsvogn. Fair nok. Han ville naturligvis gerne sælge os nogle forsikringer, og da det er min kone, der har styr på det shit, var det naturligt, at hun tog styringen. Så langt, så godt.
På det tidspunkt var det ikke så længe siden, at vi var blevet forældre, og sælgeren fandt det derfor oplagt at starte med "jamen tænk på jeres lille prinsesses sikkerhed"-smøren. Det prellede lidt af, til hans tydelige irritation. Lidt senere, efter gennemgangen af vores nuværende policer og lidt mere tom snak fra hans side af, fremlagde han så sit "tilbud". Det ville dog kun gælde, hvis vi skrev under her og nu. Da min kone så påpegede, at der absolut ikke skulle skrives under på noget, før policerne var læst, ja da blev han en kende paf. "Jamen, det er jo ikke bare sådan at læse, og jeg har mødt folk, der har brugt tre måneder på at læse sådan nogle policer", fik han fremstammet. Det havde min kone så ikke det store problem med, hvilket fik ham til at udbryde "så er du måske også sådan en akademikertype, der skal læse alt, inden du siger ja". Well, duh.
Det kommer nok ikke som nogen overraskelse, men fjolset fik ikke solgt noget den dag. Vi overvejede i øvrigt at ringe til hans chef, da den opførsel, der blev lagt for dagen ganske enkelt var uacceptabel.
http://www.youtube.com/watch?v=5hfYJsQAhl0