http://www.youtube.com/w…NbbuQLNj8CwDet er værd at bemærke, at filmen Reptilicus blev lavet i to næsten identiske udgaver, en dansk film og en amerikansk film lavet af Samuel Arkoff fra Roger Cormans AIP. Det var stort set de samme optagelser der blev anvendt. Filmen er blevet kritiseret for at være den dårligste danske film nogensinde. Men filmen er, når bortses fra datidens tekniske niveau, faktisk en sand lille perle. Øgler taber halen for at forvirre fjenden, men halen regenererer på øglen. Dette videnskabelige faktum tager filmen udgangspunkt i, men vender princippet om, idet øglen i denne film så at sige vokser ud igen på halen. Det er reversed science, der vil noget.
Og hvad skal man så bruge det til? Filmens tema er et langt opgør mellem search-and-destroy-militærkraft og videnskab. Mellem sort, mørk, instinktstyret middelalder/fortid og hvid dags dato oplysningstid, der også gav os det hvide snit. Derfor de mange, tilsyneladende kedelige gentagelser af våben, skudløsninger og militærkøretøjer. Bemærk især filmens fantastiske anvendelse af sort og hvid, der er filmens helt store tematiske landvinding, især i betragtning af at filmen er en farvefilm fra 1961. Flere af de ingeniører, der opdager Reptilicus, bærer hvide beskyttelseshjelme, men senere er et par ingeniører klædt i sort. Politimesteren spiller skak, og lamperne i den afgørende konfrontationsscene mellem militærmand og videnskabmand er sorte med en hvid ledning, der i det helt centrale billede elegant deler skærmen i to mellem videnskabsmand og militærmand. Det er så gennemført. De kvindelige hovedpersoners hårfarve og navnlig Bodil Millers tøj fremhæver endvidere temaet, ligesom Danmarks Akvariums hvide facade, murfliser og rækværk konstant lyser op i den mørke nat. Den militærmand, der lytter (for once) hedder Grayson, en hybrid mellem sort og hvid.
Vi får intet ud af at kaste bomben, kun flere uhyrer, siger den danske videnskabsmand, 16 år efter at atom-bomben blev udviklet videnskabeligt med hjælp af en dansk videnskabsmand, Niels Bohr. AIP spiller på dette stadigt kontroversielle tema i en film, der viser at den videnskabelige omtanke kan besejre de fatale, dyriske militære dræberinstinkter. I hvert fald i fiktionens verden. Men ingen sejr er som bekendt helt uden konsekvenser. Reptilicus regenererer nok under vandet. Og den videnskabsmand, Martens, der insisterer på omtanke, er med sit krybdyrslignende tandsæt perfekt castet som manden, der forsøger at blive dus med udyret i sig selv.
Kig engang på dette stilbillede fra filmen. Hvem gælder skriget - manden eller dyret? Eller er det ikke en og samme sag, nemlig den mandlige seksualitet, som Svend Viltorft så lurvet prøver at overbevise sin tilkommende om at hun skal kaste sig ud i - mens de ligger i et net. Nettet der strammes om hende, når dyret på ny vokser frem. Tja, det er Cormans velkendte fede sammensurium af sex, vold, horror og hverdagsscenarier af bedste skuffe, vi Dune-agtigt får serveret på en ganske almindelig, varm og rolig søndag på Ballevue. Livets badebold har mange farver, men kan du lamme dyret og Beat The Mark Within, that´s the question? Det er filmen med en "humor cum gru", som Danmark endnu ikke har turde bygge videre på.
http://goregirl.files.wo…tilicus.jpg