Snak

...jeg på arbejdet ser et ubesvaret opkald på min telefon, og da jeg så ringer op til nummeret bliver mødt med "lad nu være med at ringe til mig", hvorefter der lægges på.

folk kan finde på sådan noget, det er jo rystende.

http://gonews.dk.msn.com…5-b%C3%B8rn

penge kommer ind over snakken i denne sag.

http://gonews.dk.msn.com…e-b%C3%B8rn

når... http://bit.ly/vgBsEh

Ja, han har fat i den lange ende Rasmus Seebach. Det må man give ham.

Lige det undrer jeg mig nu ikke over. Manden har fundet den kritiske balance mellem dansabelt og catchy lyttepop. Plus at han imagemæssigt og tekstmæssigt rammer plet i sin demografi. Ikke at jeg bryder mig særligt om det, men 95 % af alle danske piger ml. 12-40 er jo helt skudt i ham.

Det undrer heller ikke mig. Jeg er ikke fan, men har sit eget udtryk og sin egen stil, og det kan jeg kun respektere. Desuden kan han godt optræde live.

Jeg vil dog sige det undre mig. Ikke så meget at det er ham, men tiden. Det meste musik er jo efterhånden tilgængeligt på nettet, og endda gratis hvis man ønsker. Jeg havde egentlig troet at de dage med store salgstal (rekorder) var ved at være ved en ende.

Han er den nye Thomas Helmig. Det er meget det samme publikum, dog har Seebach i nogle år endnu fat i de helt unge som Helmig har måtte sige farvel til.

Under alle omstændigheder så er det ret imponerende.

@ Burro

Jeg har været med til at lave hans koncerter 2 gange. Du har ret, han gør det faktisk rigtig fint live. Folk fik hvad de kom efter. Ikke den store kreativitet, men solidt underholdende hele vejen igennem.

Jeg kan simpelthen ikke høre, at det skulle være særligt dansevenligt. Måske er det catchy - det må det jo være - men heller ikke i den målestok, synes jeg det er noget særligt. Der sker engang i mellem bare et eller andet i den pop-verden, som man ikke forstår. Jeg forstod heller ikke, at Nik & Jay kunne stige i popularitet gennem næsten ti år, og få stadigt flere segmenter til at hoppe med på konceptet. Nephew kan jeg godt høre, kan være catchy, men deres ensformige lyd og i længden uinspirerende, nærmest latterlige ordgejl uden mening, burde max række til et enkelt album. Så ja, jeg undrer mig også over den voldsomme succes, Rasmus Seebach har fået.