Jeg kan simpelthen ikke høre, at det skulle være særligt dansevenligt. Måske er det catchy - det må det jo være - men heller ikke i den målestok, synes jeg det er noget særligt. Der sker engang i mellem bare et eller andet i den pop-verden, som man ikke forstår. Jeg forstod heller ikke, at Nik & Jay kunne stige i popularitet gennem næsten ti år, og få stadigt flere segmenter til at hoppe med på konceptet. Nephew kan jeg godt høre, kan være catchy, men deres ensformige lyd og i længden uinspirerende, nærmest latterlige ordgejl uden mening, burde max række til et enkelt album. Så ja, jeg undrer mig også over den voldsomme succes, Rasmus Seebach har fået.