Snak

Den retoriske dyst er vel en hævdvunden græsk tradition som man ikke per automatik behøver rynke på næsen af. Anførselstegnene skulle dog være et symbol for den skepsis jeg, som du, nærer ved det tvivlsomme fix, der til tider gør sig gældende herinde. Det er desuden alt for tidligt at uddele point, hahahahahaha... åh ja.

Den analogi var jeg også ved at kaste mig over. Junkie, fix, brugere, debatsejr. Men jeg tænkte, at den ville fungere som en rød klud i fjæset på et par stykker. Du kan nok en anelse lettere slippe afsted med det.

De retoriske dyster, med stærkt fokus på fremvisning af sprogligt og argumentatorisk nyt sort, er mig ligegyldige. Ærligt talt. Det er nok en udleder af mit manglende sprogsnobberi. Jeg kan bare ikke få udløsning af at se de "rette" ord og sætninger viklet ind i et og samme indlæg. Jeg erkender gerne, at jeg har været netop der - i den konstante jagt på det næste fix - men det er efterhånden længe siden. Jeg tror, jeg ved, at du ved det.

Vedr. snakken og provokationen, den fra i aftes, så er jeg jo stokkonservativ, og jeg bragte som sådan ikke noget nyt på banen. Det er gammelkendt stof fra min side, og derfor, efter min mening, ingen grund til at uddybe, forklare, tegne og fortælle. Det er jo blot den om det paradoks, at visse folk fra det ideologiske afsæt, der hylder mangfoldighed, hader forskellighed, så snart nogen netop accepterer, at forskellighed også er forskellige syn på forskelle. Eller sagt på en anden måde: Plads til alle (med de rette holdninger). Jeg synes egentlig det giver sig selv.

Matias, jeg har nu aldrig opfattet dig som sprogsnob. Snarere som sprog-anarkist.

Du har en ret distinkt stil som du burde bruge i en mere professionel sammenhæng.

Det er en kompliment, jeg er meget glad for. Tak. Og ja, jeg er også efterhånden kommet frem til den konklusion, at den i hvert fald ikke kommer til udtryk ved at bygge databaser, og jeg overvejer derfor, om jeg skulle finde noget andet, at kaste mig over. Noget helt, helt andet. Men indtil videre er jeg blevet begrænset af trygheden ved det kendte. Det giver jo smør på brødet, og lidt til. Og lige der findes i øvrigt paradokset for både min bruger og min person: For det er modet til at turde angribe egen tryghed, jeg angriber snart sagt alle og enhver for, ikke at have.

@Matias

"Du kan nok en anelse lettere slippe afsted med det."

Det var egentlig blot en kedelig, ganske nøgtern betragtning...

@Razz

"Snarere som sprog-anarkist... Du har en ret distinkt stil som du burde bruge i en mere professionel sammenhæng."

Du tror med andre ord at Matias ville sælge en hel del juridiske digtsamlinger? Fedt.

Matias.
Selvfølgelig kender jeg dine idiosynkrasier, og mellem os sagt hører de til blandt de mange ting i denne verden, jeg ikke helt forstår. Jeg blander mig også kun meget sjældent, når de luftes, fordi jeg ved, hvor det vil ende.
Præcist i denne tråd, hvor jeg opfattede alt, der blev skrevet i den i går som skæg og ballade og hyggesvinere, altså uden nogen særlig alvor involveret, forstår jeg ikke, hvad dit sædvanlige ned-med-fascisterne! skulle til for, og jeg forstår da overhovedet ikke, hvorfor du nægter at fortælle, hvor hadet mod mangfoldigheden manifesterer sig.

Jeg kan forresten sige helt ærligt, at jeg ikke anser mig selv som vinder af en eneste diskussion nogensinde. Jo, jeg vandt en gang over FrækFyr, men det tæller ikke.

Du tror med andre ord at Matias ville sælge en hel del juridiske digtsamlinger? Fedt.

Det er nok ikke en genre man skal tilpasse sit otium efter.

Jeg tiltror dog Matias at kunne ramme et bredere publikum end det.

Med jeres politiske observans in mente er Matias´ påståede sproganarkisme vel ret beset en sviner af rang.

Med din politiske observans in mente er det vel ikke så sjældent, at du ser spøgelser.

Humoren er lidet repræsenteret i Karnovs?