"Burde der ikke være en nedre grænse for hvad man kan blive fornærmet over?"
- Næh, det synes jeg ikke. Nu ved jeg ikke hvad juraen siger i et tilfælde som dette - eller jo, det ved jeg egentlig godt (såfremt der er tale om § 267), men jeg ved ikke hvad praksis er på området - men jeg kunne da godt tænke mig, at rammerne for krænkelsesindustrien, blev indskrænket. Særligt i forhold til, at industrien, kan jeg forestille mig, godt kan presse på for en ændret retspraksis her til lands. Men det er vist også det, du sigter til, ikke? Altså det, at nogen er blevet stævnet for et satirisk indslag, som i den konkrete sag?
Enig med dig i, at det er helt unødvendigt at gå i defensiven. Desuden er krænkelsen, efter min mening, helt misforstået. Jeg ser det nærmere som en cadeau til den eller de, som er genstand for satiren, fordi satirens omdrejningspunkt også er succes og et udtryk for, at det denne eller disse har lavet, er blevet velmodtaget og taget til sig i befolkningen.