Snak

Tak, fordi du fremlægger endnu en af sagens nuancer, Duck!

På den ene side hylder jeg forældre, der faktisk kan lide deres børn; jeg har haft den tvivlsomme fornøjelse at løbe ind i et par stykker, der helt sikkert ikke havde det på den måde, og det havde vældigt negative konsekvenser for børnenes adfærd.

På den anden side har den vrede elendil noget, der ligner en pointe.
Efter min mening skal man være mere end almindeligt blind for at have undgået at bemærke, at der er en klar tendens til, at forældre til små børn har lidt svært ved at anerkende, at resten af verden måske ikke deler deres opfattelse af, hvor vidunderligt og vigtigt deres afkom og dermed de selv er.
Børn er ganske rigtigt abeskønne, men mange anvender dem som en slags statustrofæ, der tjener til at booste deres egen identitet og følelse af være vigtige og tror fejlagtigt, at kloden roterer omkring netop dem og deres små abekatte.

Når det er sagt, så ved jeg ikke helt, hvorfor man kan blive irriteret over, at folk bruger deres afkom som profilbilleder.
Hvis folk er cunts, er det nok som regel noget andet end billeder af deres rollinger, man hader ved dem, og så skal de slettes. Ikke skjules.
Slettes.
Og man skal da slet ikke give sit raseri udtryk på bold.dk, når man har tænkt sig at være en nærig lille festspiller med, hvad fanden man mener.
Helt bizart.

Det kan heller ikke genere mig (billeder af forældre og deres børn, eller blot børnene). Jeg er ikke rigtigt på facebook, så jeg støder ikke på fænomenet så meget, men af det jeg har set, og som undrer mig (som i "kom nu liiige"), er det velkendte motiv: Billedet taget ovenfra og ned, portrætterer en far som har lagt sig på ryggen og ser sagelig ud, ja nærmest som er han i uhørt balance med sig selv og naturen, og barnet er placeret ved siden af ham, så de ligger "hoved til hoved". Jeg har samlet set været online på facebook i vel godt og vel tre timer, og jeg har set de første tyve af disse helt identiske, unikke billeder. Det er ikke billederne af børnene som sådan, der undrer, men derimod den manglende personlighed omkring et tema, der burde være personligt.

Det ER dog uden diskussion sjovt at hamre ind i mennesker med en barnevogn nede i Netto! Det er efterhånden sjældent, at overlagte overfald udløser undskyldninger fra ofrene.

I Matthæusgade? Det er ellers en af DANMARKS STØRSTE NETTOER (som de praler meget af), og der burde være plads til alle. Er du fed?

Der er da masser af plads. For at opnå den fulde tilfredsstillelse er det dog som beskrevet vigtigt at udføre øvelsen med fuldt overlæg. Min drøm er, at der en dag kun er én anden kunde i butikken. Vedkommende vil ikke have en chance.

Man kan altså også tage sig lidt af et tilløb, op ad den lange gang. Så er det bare at time, så det passer med hvornår offeret kommer om hjørnet oppe ved mælkeprodukterne.

Jeg synes mere det handler om hvilke signaler vi sender til vores egne børn når vi poster billeder af dem, ja endda før de bliver født. Når først barnet er uploadet i et utal af billeder af deres første leveår, fortsætter det ganske givet en række år frem indtil de sikkert selv får deres egen profil. Når nu både mor og far har været så aktiv med det, så ligger det sikkert også godt til barnet at føre dette videre og denne selvudleveringskultur synes jeg godt kan blive lidt skræmmende.

Jeg kan godt blive lidt skeptisk omkring hvordan det præger vores børn at skulle udlevere sig selv til omverden på den måde. Altså hvordan præger det et barns selvopfattelse, når det i en tidlig alder finder ud af at det er en norm at udlevere sig selv på facebook i alle mulige afskygninger. Jeg er ikke udpræget imod facebook som sådan, men jeg så nok gerne at man var lidt mere moderat i sin udlevering af egne børn.

Du læser mig som en åben bog, Schiær. Jeg ved mit liv ændres fuldstændigt når jeg får unger. Jeg kan slet ikke vente til det er okay at mose ind i folk med ens barnevogn, tag kolikungen med på fin restaurant og alle de andre goder, der kommer af at være forælder. Desværre kan jeg ikke amme på madsteder, men jeg kan da foreslå den anden halvdel det.

Jo, de små guldklumper er fantastiske. Deres forældre er i hvert fald.

Hvor fanden er det I oplever alt det hysteri henne? Dem der med restauranten og barnevognen hører jeg tit, men jeg er nu umådelig sjældent udefor så intimiderende oplevelser med nybagte forældre. Leder du med lygten, elendil?

Det lyder lidt som letkøbte klichéer. Noget Mads Christensen kunne have sagt.

Jeg var faktisk ikke vred. Ikke før Mads Christensen-sammenligningen.

Jeg møder det ikke sjældent. Der er dog så mange typer der er helt igennem ulidelige, at jeg gennem nød har øvet mig i at holde det ud, og det går faktisk okay. Min seneste sigtelse for uacceptabelt sprogbrug mod forældre ligger langt tilbage.