Snak

http://ekstrabladet.dk/f…1786904.ece

hvorfor? Ser fandme dumt ud.

Mandens ansigtsudtryk bagved opsummerer egentlig meget godt mit eget da jeg så det.

der sidder en og hører "I wanna dance with somebody" på repeat i nu en halv time i toget, så højt at alle kan høre det, kl 10 om formiddagen. Det er sgu ret komisk. Jeg troede det var en festsang man ikke sådan hørte i ramme alvor. Nu starter den igen.

Haha, dem overfor er begyndt at se noget anstrengte ud. Det er sgu ret morsomt at følge med i.

vedkommende skulle ikke af i Randers. Det bliver en mærkelig dag.

Naturligvis skulle vedkommende af i Randers. Henført af Whitney Hustons overjordiske fraceringer blev personen bare lidt desorienteret. Alternativt er der tale om en art autist, hvor ingen havde anledning til at tage med på togrejsen. Whitney på repeat sikrer at han sidder stille til der ikke er mere batteri.

Jeg er imponeret over at du gættede det var en mand. Da jeg nysgerrigt listede forbi og opdagede at det var en midaldrende mand droppede jeg nysgerrigheden og havde mere travlt med at komme af toget, inden han bød mig op.

Men det der med numre på repeat... ved ikke hvorfor det har fået sådan tag i mig, men jeg dyrker det ret meget for tiden. Og det undrer jeg mig over.

(ham med Whitney Houston er atså ikke mig)

Naturligvis er det en mand som gør den slags. Jeg stoppede selv med det da jeg var 13-14, efter at have indset hvor mange numre jeg ødelagde for mig selv. Jeg kender dog flere som har samme tendenser. Nogle stopper sågar midtvejs for at starte på nyt. Den slags giver mig stress. Dog ikke så meget stress som når jeg carpooler med min kollega og denne konsekvent skal høre dubsteb og sine egne elektroniske kreationer. Så næsten hellere toget med en Huston-autist.