Snak

Hold kæft, du lyder som en stivstikker, Repos.

Ja, nærmest sindsoprivende...

@ Okocha

Tja, nok i forhold til træning. Jeg er da helt enig, at det er op til den enkelte, og et halvmarathon er ikke alverden. Min pointe er, at man skal lade være med at flæbe alt for meget, hvis man kommer til skade i en brandert, og samtidig pointerer, hvordan man har trænet op til noget.

Jeg er engang sammen med to holdkammerater mødt op til en formiddagskamp søndag ude mod B93. Halvberusede, for sent og med krøllede skjorter. Omklædning foregik på sidelinien, da de andre havde taget spillertøjet med ud. Dengang stolede man ikke på folk fra Østerbro. Vi spillede en brandkamp og vandt 2-1, diskuterede meget med dommeren, slog nogle vilde afleveringer og havde det hyggeligt.
Og vi havde trænet hårdt hele vinteren til denne sæsonåbningskamp.

Man kan sagtens more sig og præstere på højt niveau i samme døgn.

Cabra, den forvredne ankel er naturens måde, at fortælle dig, at du ikke skal stille op i det løb.
Det er jo vanvittigt, at løbe over 20 km på asfalt.

@ Jerikov

Du snakkede vel modstanderne til døde.

Man kan også save sin ene arm af og stadig løbe en halvmarathon. Men, hvorfor dog handicappe sig selv, hvis man alligevel træner sig op til noget?

Den slags kommer kun ud af munden på mennesker, der i grunden hader livet, og som kun finder en snert af noget, der ligner glæde i tilværelsen, ved at være fucking morakkere. Jeg spytter på den slags.

Repos er bare det mest protestantiske menneske på planeten.

Spyt du bare løs, Kaffe.

@Jerikov (en brovtende anekdote)

På en hyttetur blev jeg og mine nye studiekammerater vækket tidligt om morgenen af nogle irriterende og insisterende tutorer. De ville have os med til rundbold efter en nat med sanseløs druk. Vi brokker os lidt; tømmermænd og generel irritation imod deres lidt ubehjælpsomme autoritetsforsøg. Vi bøjer os dog til sidst.

Jeg er første mand med battet, rammer bolden perfekt og knalder den af helvede til på helt regulær vis. De må opgive at finde den og vi kan straks vende tilbage til køjesengene.

Edit: Keown for en dag.

De lød da ellers meget friske. Men dog en dejlig måde at slukke dét lys på.

Mine tutorer på Handelshøjskolen (det hed det dengang) var temmelig røvkedelige. Jeg havde listet en lille fin blondine, lad os kalde hende Rikke, med i køjen. Hun larmede helt vildt, så intropigerne der kørte det forløb blev forargede og himlede op. Det ændrede ligesom stemningen.