Snak

Borger, savner du egentlig ikke sådan en diset lørdag eftermiddag i Århus? Bare tulle rundt og kigge i Fona-forretninger og drikke Baresso?

Jo, det hænder da. Men sgu ikke Baresso.

Jeg savner mest af alt en form for verbal kommunikation med folk i mit nabolag. Der er ingen, der forstår så meget som en sætning på engelsk i mit grandiøse condominium. Og så rammer ensomheden som en hammer, når jeg sidder der i underbukser i min hvide lædersofa med en fan baskende i mit svedige og opkogte fjæs. Der var en thaipige, der fortalte mig, at mit hjem trængte til en ordentlig rengøring her til morgen. Da jeg selvfølgelig havde tømmermænd, virkede projektet uoverskueligt, så nu er jeg taget på hotel for min SU, og jeg spiser in room dining i sengen.

Jeg har altså set dig inde i den Baresso ved Rådhuset. Det så nærmest ud som om du holdt hof.

Kan de vilde ikke engelsk? Det var dog et mærkeligt land. Det glæder mig at du bruger din SU fornuftigt. Nu må du samle kræfter på hotellet og så tilbage og gøre rent.
Du skal ikke komme hjem med alle mulige bakterier. Vi er i forvejen i højeste beredskab pga ebola i en afsides liggende by ved Ækvator. Og jeg kan snart ikke længere holde ud at gå i denne her dragt. Vi skal ikke også ha tyfus og dysenteri.

Jeg har faktisk ikke været syg en eneste gang hernede. Diarré tæller så afgjort ikke.

Hvis du bare kommer lidt væk fra de mere turistede områder, er der ingen, der fatter et ord. Den gennemsnitlige engelsklærer i de offentlige skoler taler..., ja, meget lidt engelsk. Så er det sgu svært.

Men vi griner, smiler og elsker.

Det er godt, Borger. Det er de tre stærkeste ben på din skammel.

Nu kan jeg roligt lægge mig i klumpen af familie og se Harry Potter og Voldemort.

Hils derude.

Jeg undrer mig hver gang jeg ser nogen komme med kærlighedserklæringer over facebook. Hvad enten der er "jeg elsker dig" eller "jeg glæder mig til at se dig" eller alt muligt andet.
Der er åbenbart et behov for at andre end selve modtageren, skal registrere denne kærlighedserklæring eller hvad? Jeg ved ikke om det er et "fænomen" der er opstået på facebook eller andre sociale medier eller om det egentlig er noget man også kan finde i en form i det virkelige liv...?

Jeg er klar over at nogle vil synes det er en ligegyldig banalitet, men jeg undrer mig ikke desto mindre og vil høre om det er andre der har gjort sig de samme tanker?

Bryllup....?

Hehe. Jamen jeg synes bryllup er lidt uden for kategori i denne sammenhæng.

Har du prøvet din undren af på nogle af dine venner? Hvad sys de?

Overhovedet ikke. Det er personlig branding og det er på mode.