Snak

@ Svoger

Det har du selvfølgelig helt ret i. Det kan også være, de har fået det igennem en varmestue eller offentlige instanser. Men når man har sådan et bagland, brænder det vel heller ikke så meget på, at man skal tigge om penge?

Hvis jeg nu for eksempel havde en bror (det har jeg ikke), der havde det svært til dagligt på grund af én eller anden diagnose, men som nægtede medicin, indlæggelse eller tilbudt husly, så ville jeg da sørge for, han i det mindste fik et godt beløb om ugen til at købe mad for, eller hvad han nu ellers har brug for, så han i det mindste ikke skal gå igennem (hvad jeg formoder er) ydmygelsen i at bede fremmede folk om penge.

"Men man kan jo ikke benægte, at en mobiltelefon - og da især en iPhone - er en luksusvare. Når man har råd til det, plus det abonnement der nu engang hører til, men ikke til husleje/mad/tøj eller hvad der ellers ligger højt på behovspyramiden, forvalter man jo sin begrænsede økonomi helt og aldeles forkert."

Jeg kender en som arbejder med hjemløse, og hun siger mange af dem selv vælger ikke at have en bolig, fordi de ikke kan overskue de ting der følger med.

Jeg kender en som arbejder med hjemløse, og hun siger mange af dem selv vælger ikke at have en bolig, fordi de ikke kan overskue de ting der følger med.

Det er heller ikke det, der er op til diskussion, tror jeg. Jeg er med på, der er en del der bare vælger et ´normalt´ liv fra (altså, hus, 2½ børn, bil og 2300 tommers tv), fordi det ikke passer dem. Det kan man da også respektere.

Men manglende adresse er lige med manglende indkomst (for det meste), og det er her jeg så undrer mig over, man så har råd til en mobiltelefon og alt det der hører til.

Jeg mister helt seriøst lysten til at leve.

Nå da?

Hvor fucking smålig kan du være? Og uoplyst?

Jamen, så oplys mig dog, du alvidende.

Tråden hedder: "Jeg undrer mig..." - og jeg undrer mig, man har råd til en telefon når man tigger.

Desuden rammer ´småligt´ selvfølgelig helt ved siden af. Man er ikke småligt, når man jævnligt giver manden foran Føtex en tyver for hans Hus Forbi. Eller køber selvsamme mand en kop kaffe i Føtex´en, da det i går var efterårets første kolde dag. Eller giver 200 kr. om måneden til Folkekirkens Nødhjælp, og har gjort det siden man fik en fast indkomst for elleve år siden.

Jeg kan beskyldes for mange ting, men ´småligt´ er ikke én af dem.

FD - det er også vældig pænt af dig. Især at du vil det de næste 10 år også.
Din fiktive bror bruger de penge han får af dig på sprut og narko. Og spørger og tigger sig til flere til mad, uanset. I forvejen er han gældssat fra dengang du og familien forsøgte at få det til at fungere for din fiktive bror i det etablerede samfund.
Du har brugt langt mere tid på at prøve at hjælpe, end du på nogen måde har overblik over. Du kan hjælpe ham økonomisk de næste 10 år, og det kommer formodentlig ikke tættere på en løsning.
Egentlig gider han heller ikke have din hjælp. For han ved jo godt, at det er penge du går og arbejder ekstra for at tjene. Han vil gerne klare sig selv, sådan, på de vilkår han selv har valgt.
Og det er ikke til at sige, om han er taget et andet sted hen i morgen.

Det nemmeste bliver nok, at give sin aflagte itelefon til vedkommende, og have et abonnement i eget navn, med forbrugsloft på. Så kan der opnås kontakt, hvis jeres far pludselig ligger for døden, eller den slags akutte problemer. Måske endda koordinere, hvis din fiktive bror pludselig igen har lyst til at være med familien til en højtid eller lign.

Det behøver naturligvis ikke være historien - for mig virker det dog ikke urealistisk, hvis familier til sådanne ender på den løsning. At sponsorere druk og stoffer, bliver de fleste nok trætte af.


Mobilabonnement kræver for øvrigt mig bekendt en adresse - alternativt skal der stilles økonomisk sikkerhed, eller det hedder det forudbetalt taletid af en art.


Jeg kender en gut, der er diagnosticeret skizofren efter en hashpsykose.
Og jeg har set hvad der sker, hvis han beslutter ikke længere at ville tage sin medicin. Heldigvis er han ung, og med et tilpas stærkt netværk der fik fat i forældrene, der fik ham indlagt. Og læger der kunne få ham til at tage medicinen igen, siden forstå den er nødvendig for ham. Men ellers kunne han sagtens være endt på gaden. Han mente jo ikke selv han var syg, og de tanker han gjorde sig, det der i hovedet eksisterede som logik form ham, var helt sort for os andre. Det var mildest talt ubehageligt at være vidne til, også selvom han hverken gjorde skade på sig selv eller andre.
En mildere form af det jeg så, og et knap så stærkt netværk/forældre, kunne sagtens være endt på gaden.

@ Svoger

Nu bygger du selvfølgelig noget på den fiktive historie, jeg aldrig selv har skrevet eller ment. Jeg forstår dog bestemt, hvor du vil henne. Jeg ville dog aldrig sponsorere et forbrug. Desuden ville en misbruger der tilmed bor på gaden heller ikke have råd til en telefon - pengene går jo et andet sted henne.

De hjemløse er jo kun uden hjem og job fordi de ikke gider. Ik´å!