Snak

Så længe du fanger hvor jeg vil hen.
Det var meget malet op. Og flere ting oven i hinanden.

Jeg tror sgu heller ikke på, at en narkotikamisbruger kan holde på sin telefon, længere end til der skal findes penge til næste fix.

Til gengæld tror jeg, at der findes en del derude, der bare giver op på samfundet, og vælger at være sig selv, sammen med de andre særlinge, og nok også sammen med et lidt forhøjet alkoholindtag - og som ikke rigtigt gider økonomisk fast hjælp fra familien, for så føles det igen forpligtende.

Havde jeg sådan et familiemedlem, ville det ligge lige for at tilbyde en telefon, så kontakt var mulig at skabe, hvis der skete noget meget alvorligt, eller vedkommende gerne ville "hjem" og prøve forfra.

Består paradokset ikke bare i at man ikke forbinder hjemløse med mærkesnobberi, som visse Apple-brugere excellerer i?

@ Svoger

Tja, stillet op på den måde - altså, hvor familiemedlemmet ikke gider noget som helst form for følelsesmæssigt forpligtelse - er en mobiltelefon selvfølgelig en logisk gave.

Undskyld for min ubehageligt upædagogiske måde at være på.

Jeg bliver RASENDE! hvis du nogensinde undskylder for det igen.

Alt forladt, Kaffe - selvom du måske er sarkastisk.

Forstå mig ret, jeg har kun respekt for hjemløse, med mobiltelefon eller ej - jeg stiller mig bare undrende overfor det.

Jeg er ikke sarkastisk.

Min undren over det ene og det andet, her din tilsyneladende uvidenhed om marginaliserede menneskers livsbetingelser, udmønter sig gerne i raseri.

Jamen, du må da gerne forklare eller uddybe, hvor du mener, jeg mangler forståelse for deres livsbetingelser.

EDIT: Altså, med henblik på mobiltelefoni. Jeg er klar over, hvorfor nogle folk bliver hjemløse og så videre. Det behøves ikke uddybes yderligere.

Man har vel reelt set heller ikke megen mulighed for at prøve at komme tilbage på fode igen, med mindre man har telefon og/eller internet, begge dele noget en smartphone kan tilbyde.
Mit umiddelbare indtryk er at de to ting er vigtigere end en adresse, når man skal have kontakt med kommunen.

tråden tilbage på "Jeg undrer mig, når..."

Telia-medarbejdere åbenbart ikke får bare marginal oplæring i hvad man fortæller kunder, og hvad man ikke siger.
Min søster ringer til mig, og fortæller om en veninde, hvis iTelefon5-oplader der er købt start august, nu gået i stykker af sig selv. Medarbejderen i butikken har så afvist at ville bytte opladeren, og som begrundelse angivet, at det er fordi Telias leverandør ikke vil give dem pengene tilbage for sådan en.


Jeg bad pigerne gå ned og få den afvisning på skrift. Gad vide hvad medarbejderen så svarer.