Interessant indlæg, Moller.
"... men at hensyn til majoritetens forståelse af kendelsen tilsyneladende kan tilsidesætte de officielle regler kommer godt nok bag på mig.
Det er da en problematisk tilgang. En ting er, at dommeren lader sig influere af omgivelsernes fatteevne eller mangel på samme, men at det ligefrem bliver tilskyndet fra officielt hold er sgu besynderligt"
- Jeg synes faktisk begge dele er lige besynderligt. Og beklageligt. Jeg læste bloggen, og bed mærke i to ting:
"Til kurset som forberedelse til VM 2018 så vi en masse klip, hvor holdningen var den samme: Skal man bruge meget lang tid på at forklare, hvorfor man har ret, så har man det nok ikke"
- A´hva´? Man har altså regler som man ikke gider følge, fordi de tager for lang tid at forklare? Så må man jo tage konsekvensen og ændre de pågældende regler. Det kan jo ikke nytte at man spiller efter et sæt regler, som så bliver sat ud af funktion, fordi visse tilhængere, medier, spillere, trænere eller nogen helt femte, ikke lige har orket at sætte sig ind i dem.
Og så er der denne tåbelighed: "Kloge dommere som Claus Bo Larsen er nået meget langt på en veludviklet næse for, hvad kampen har brug for"
- Hvad kampen har brug for hviler dermed på en subjektiv vurdering af, hvad denne godt kunne tænke sig, at kampen udvikler sig til? Det er ret beklageligt, hvis det forholder sig sådan. Og det lægger sig tæt, tæt op ad indflydelse, der også giver sig til kende ved match fixing. Logikken kunne være: Vi skal have mere spænding, så der tildeles et rødt kort til en spiller fra det hold, der er foran med et enkelt mål. Samme forseelse giver kun gult hvis det er til en spiller fra et hold, der er bagud med et enkelt mål.