Snak

Haha.

Jim er en fucking tusindkunstner, så selv Anden ikke kan følge med. Der er ikke den ting, han ikke mestrer.

Det rette ord burde være gøgler. På den led er han også som Nicki Minaj - og alle som hende fra Usain Bolt til Justin Bieber. De kan det hele. De kan danse, de kan synge, de kan producere, de kan rappe, de kan male, de er modeller, de er skuespillere, de kan skrive bøger, de kan blogge, de er klassiske (men altid trendy), de er nyskabende, de er nytænkende, de kan arkitekttegne, de kan designe smykker, de kan designe tøj, de kan lave kosmetik, de kan som sagt kan de det hele, og de kan det lige godt og til perfektion.

Havde de haft bare et minimum af dybde, havde de valgt samme vej ud af den retoucherede virkelighed, som Mads Holger (og undskyld for dén sammenligning, for Mads Holger var sgu så meget mere). Men man er jo hensat til at måtte satse på, at en eller anden terroristspire tager sagen i egen hånd på en rød løber et sted, i stedet for i en klynge af uskyldige nobodies.

Jeg føler mig bare ikke så sikker på at Mads Holger var så skide meget mere. Jeg synes bare det er svært at skrive, nu, hvor man er nødt til være lidt højtidelig og pietistisk.

Okay, han var skarpere end Jim og alle de andre rødder, det medgiver jeg, men det bør nok heller ikke være barren.

Det der med teologi-vinklen gav mig en eller anden pseudo-lærd-fornemmelse. De dårlige bøger. Hangen til selviscenesættelse på trods af behovet for at rakke ned på moderne overfladiskhed.

Jeg tror bare ikke jeg troede han var en rigtig person.

At rakke ned på moderne overfladiskhed på mediet Facebook, hvor man netop har postet seneste iscenesatte profilbillede, iført 50´er-jakkesæt, dame på armen og bad boy cigaret, fungerer ikke rigtig for mig. Hvis ikke da han bare var SÅ helvedes cool, at han nærmest bøjer tid og rum, så badeværelsesspejl-selfien automatisk bliver til café-landskabet omkring Montmartre ca. år 1900. Jeg vil gerne have det filter på instagram.

Merc, det hedder vist hyperbolic på internetsk, ikke uproportional.

Mads Holger var noget af det ægte. Men ja, selvfølgelig var det selvmodsigende at tale pseudo-rigsdansk om teologi og grever og baroner og så have alle de stavefejl.

Han var i netop Martin Kongstads program Bernaise er Dyrenes Konge i start oktober sidste år. Her kommer han bl.a. ind på nogle af elementerne i hans fremtoning og konservative stil, han er sgu behagelig at høre på. Hvis man grundet hans nylige død skulle have lyst til at finde ud af lidt mere om ham, kan jeg klart anbefale programmet. Martin Kongstads interviewprogram er i det hele taget fænomenalt.

Signe Wenneberg / POV International har godt nok fået det glatte lag på fb over en post-holgerklumme (eller column, som Wenneberg måske ville kalde det).

Eller, dvs. de har selvfølgelig anmeldt og slettet så meget de kunne.

Sikkert egentlig Mads Holgers hademagasin.

Præcis, Bosse.

Okay, Pibe. Men kunne han sine ting ned i essensen eller var det make belief-facade?

F.eks. med romanerne. Det bliver pludselig slået op som om det var anmelderhævn, men det er mit klare indtryk at de er overlæssede på den måde, så en smagsdommer som du selv, ikke ville kun pege tommelfingeren op på trods af dine sympatier.

Ps. Tag det ikke ilde op. For mig er smagsdommeri ikke udelukkende negativt. Overhovedet.

"Mad Men"-stilen er jo netop ikke konservativ. Det er vel det mest populære boheme-look derude.