Snak

Hvis det du skriver ellers passer (og det tror jeg på det gør), så får hun ikke sin praktik godkendt, og det skal hun heller ikke. Men det er jo ikke det manglende håndtryk der er problemet. Hvorfor er det så at du fremstiller det som det til at starte med?

Hendes uddannelsessted har kun reageret med største alvor på hendes manglende vilje til at give hånd. De har endnu ikke fået min rapport om alle de andre issues. Gad vide hvordan det passer ind i Bosse? Well, idc

Håndtrykket er til stadighed hamrende ligegyldig og er på ingen måde at sammenligne med segregering, som påføres det enkelt individ. Det er sgu meget sjovt, at man kraftedeme ikke kan vælge om man vil give hånd, i den fri folkeskole. Der er tydeligvis masser af grunde til at hun ikke er egnet som lærer, men det bunder jo ikke nødvendigvis i religion.

Jeg siger ikke, at alle der nægter håndtryk pga af deres religion, de også har problemer med at interagere med andre, udvise empati og virke/agere imødekommende, men de elever, studerende og forældre jeg har mødt gennem mit arbejde, og som altså ikke giver hånden, de har alle - uden undtagelse - ageret meget afvisende, haft ´døde´ øjne, virket nærmest uden glæde og liv og signaleret afstandtagen, foragt og indelukkethed i forhold til mig og mine kolleger, og hvad vi står for i den danske, demokratiske, ´frie´ folkeskole.

Du siger ikke det gælder alle, men din erfaring er at det gælder alle. Jeg underviser selv unge mennesker og jeg har aldrig oplevet det som et problem, at de ikke ønsker at give mig hånden, eller kun vil gøre det hvis de tager initiativ. Det er fuldt mulig at hilse respektfuld uden et slattent håndtryk. Umiddelbart er de fleste piger med hijab jeg har haft i klasselokalet lige så høflige og omgængelige som etniske nordmænd, hvis ikke mere. Det hjælper måske også at jeg er så naiv, at jeg ikke tolker det at folk vælger egen intimsfære, som rendyrket foragt for min person, min profession og demokratiet som et hele.

Jeg tager antager desuden at din kommentar om mine seksuelle præferencer ikke siger noget om din latente homofobi. Du har vel daglig kontakt med dusinvis af homoseksuelle og har måske endda gnedet din skulder mod en ved et uheld i menneskemængden på Nørrebro engang. Du kan således ikke være homofob.

Jeg har allerede svaret på, hvorfor jeg kun nævnte håndtrykket.

Da jeg var i Frankrig for første gang, var jeg meget benovet over deres kysse-på-kind- tradition. Jeg fulgte den naturligvis, selvom det var overvældende. Da jeg var i Thailand, fulgte jeg naturligvis deres skikke og traditioner. Når man følger en religion så dogmatisk (og fanatisk) som vedkommende gør, så udelukker man sig selv fra det samfund, man lever i, når man nægter at give hånd til een med modsat køn. Vi taler om et håndtryk.

De har endnu ikke fået min rapport om alle de andre issues.

...

Mr.Pink, hvad skal vi så stille op med min kusine som ofte heller ikke giver hånd? (Det bør understreges at hun er medlem af folkekirken)

Een af mine bedste venner er homoseksuel. Kender et hav af homoseksuelle. Så det passer endnu engang ikke ind i dit fordomsfulde billede af mig.

Vi taler om et håndtryk.

Nej, du taler om et håndtryk ud fra en lige så kultur-dogmatisk tilgang som den du beskylder hende for at have gennem sin religion. Vi taler om et håndtryk, Pinkster, og ud fra fraværet af dette, har du konstrueret en gennemført fordomsfuld virkelighed, hvor du ser foragten i deres døde øjne, når de lader dig hænge.

Og jeg undgår selv kram og kindkys fra folk som ikke står mig nært, primært fordi jeg finder det påtaget. Jeg opfører mig ikke som en midaldrende kone i benovelse over sofistikerede og eksotiske skikke hvor jeg kommer frem. Jeg har ikke oplevet at det skaber problemer for mig, at vælge at være reserveret på det område. På Sri Lanka bad jeg pænt folk om ikke at bøje sig foran mig og berøre min fødder. Jeg forstod at det var et tegn på respekt, men oplevede det som fornedrende for den anden person, hvilket fik mig til at føle mig ubekvem. Det var absolut intet problem at artikulere mine personlige grænser og få folk til at efterleve dem, særlig når de forstår at man anerkender gestussen, men bare ønsker sig den frabedt. Jeg bytter gerne et håndtryk for et assalamu ‘alaikum, et lille buk eller et høfligt nik.

"Jeg forstod at det var et tegn på respekt, men oplevede det som fornedrende for den anden person, hvilket fik mig til at føle mig ubekvem"

Så du gjorde det lige akavet for dem i stedet ved ikke at respektere deres skik. Hvorfor føler du at du er hævet over den slags. Fordi du er hvid?
Hvordan fik du lige videreformidlet at du anerkendte og respekterede deres skik mens du frabad dig den? Var det en længere snak?

Så du gjorde det lige akavet for dem i stedet ved ikke at respektere deres skik. Hvorfor føler du at du er hævet over den slags. Fordi du er hvid?

Nej, egentlig var det vel netop fordi jeg var hvid, og antaget af højere at status, at man fandt det passende at bukke og røre mine fødder. Det var desuden ikke mit indtryk, at folk fandt det akavet, at de ikke skulle bukke hver gang vi mødtes eller skiltes, men at jeg foretrak et håndtryk.