Snak

Så du kan slet ikke se, at der er en sammenhæng mellem at nægte at give håndtryk med een fra det andet køn, fordi ens religion siger, man ikke må røre en mand, og så til kønssegregering? Tror du der er langt fra idéen om ikke at give hånd til en med modsat køn, og så til at opdele kvinder og mænd i busser?

Religionen siger vel ret beset også at mænd ikke skal røre kvinder. For de som giver hånd, er det på kvindens initiativ, ikke mandens. Du insisterer på at der skal undertrykkelse med ind i billedet, men kan det tænkes at det for mange ikke opfattes sådan og måske endda er et personlig valg?
Og ja, selvfølgelig er der helvedes langt fra at et relativt fåtal af muslimske kvinder ikke må/vil give hånd, til at folk bliver påført at sidde i hver deres ende af bussen.

Jeg kan ikke fatte og begribe hvorfor du tolker det som foragt, og at de spytter dig og demokratiet i fjæset, ved at afstå fra netop den gestus. Simpel oplysning var man kommet langt med, frem for Emma Gad omskrevet af DF.

Jeg er jo overhovedet ikke den eneste, der har det aldeles problematisk med, at hun ikke vil give mig hånden. Mine kolleger, min leder, den studerendes lærer samt det uddannelsessted hun tilhører, har alle reageret med alvor og rykkede bryn på hendes valg. (eller rettere hendes valg om at lade en bog styre hendes beslutninger i livet)

Nej, der er sikkert mange sårede egoer på din arbejdsplads, den FRI folkeskole, men det forklarer stadig ikke hvorfor det er så helvedes vigtigt for jer. Hvad hvis man bare undlader at give hånd fordi man ikke har lyst til at få bakterier på sig. Er det OK? Det er et helt rationelt valg.

Ja, det er da selvsagt noget fuldstændig og aldeles andet! Det kan du ikke selv se?

Jeg er forundret over, hvor enormt dømmende og fordomsfuld du er omkring min personlighed og min arbejdsplads. Sårede egoer? What the fuck? I øvrigt virker det som om, du ikke forholder dig til, at hendes seminarielærer, min leder og praktiklederen på hendes uddannelsessted også har reageret?

Hvorfor skal jeg forholde mig til at flere reagerer? Jeg kan tage fejl, men jeg tvivler på at det er lovfæstet at man skal give hånd. At der er forsmåede paphoveder ude i den store verden er ikke just breaking news.

Og hvorfor er der en enorm forskel på om man vælger ikke at give hånd fordi man synes andre mennesker er ulækre eller undlader at gøre det af religiøs overbevisning? Du kan ikke se det komiske i at du tolker noget som kønsdiskriminering og derfor vælger at reagere med religiøs diskriminering?

Og tilbage til spørgsmålet, som det ville være klædeligt at du svarer på. Hvorfor er det så helvedes vigtigt for jer at hun død og pine skal frem med næven? Det er jo tydeligvis ikke en regel uden undtagelser.

Det skal du, fordi du i din argumentationsmåde, får det til at lyde som om, at det primært er mig, der er forskruet, og så andre af mine kolleger, der render rundt med sårede egoer???

Det er kutyme og en udbredt tradition, at man giver hinanden hånden i Danmark. Har man et ønske om ikke at følge den tradition, så er det fint i min verden, hvis man forklarer hvorfor, men kommer forklaringen med udgangspunkt i den religion man praktiserer, så har man gjort sin private religion til et offentligt "problem". Religionen er privat.

I øvrigt forklarede hun sig ikke med andet end, at det var i mod hendes religion. Det er både forkert, men også aldeles grinagtigt, da den mest hyppige årsag til, at kvinder ikke vil give mænd hånden, er, af frygt for utugt.

Så fordi hendes religion siger (det gør den så ikke), at hun ikke må give hånden til een fra det modsatte køn pga af frygt for utugt, så vælger hun at afvise min gestus og min imødekommenhed. Hun aner ikke om jeg er homoseksuel, hvilket så vil indebære, at hun ikke er i fare for at begå utugt, og hun aner heller ikke om jeg er gift. Altså gør hendes handling indirekte mig skyldig i, at hun risikerer utugt, såfremt hun hilser på mig? Dels mistænker hun indirekte mig for at være klar på utugt. Dels negligerer hun en fast tradition i Danmark.

I øvrigt stemmer hendes valg om at afvise min håndsrækning ikke overens med hendes hellige skrift:

"Når nogen hilser dig, lad da din hilsen være smukkere,
eller gengæld i det mindste hilsenen.
Gud holder regnskab med alt. (Koranen 4:86)"


Albanien og Bosnien er det en regelret fornærmelse ikke at give kvinder hånden til hilsen. Også herhjemme har det i mange år været god skik at give hinanden hånden til hilsen – uden at man lægger noget seksuelt i det overhovedet.
Vi kan finde støtte til dette synspunkt hos den sudanesiske jurist Hassan al-Tourabi, der i sin bog ”Islam – Avenir du Monde” fra 1997 skriver:

”Hvis det er en del af den lokale tradition, at man giver hinanden hånden til hilsen, er der intet til hinder for, at muslimer af modsat køn kan gøre ligeså.”

Når man har behov for at citere Koranen, så burde man indse at man er islamofob.

Shhhhh, clausp. Du bringer intet.


Her repos:

Konkrete forslag til at løse integrationsproblemet på.

(Jeg skriver i øvrigt assimilering i stedet for integration, men det er en anden debat, som jo også vedrører problemet, men ikke nu)

1: Det generelle problem består af to ting. Uvidenhed og dårlig opdragelse. Majoriteten af de indvandrere, der er på min skole, og som bor i nærområdet, de er generelt uvidende om Danmark, og hvordan vi gebærder os, kommunikerer og samtaler omkring eksempelvis problemer.

Alle udlændinge der bor i Danmark skal lære om Danmark og vores historie, således at de får den dybeste respekt for, at de bor i et af verdens mest harmoniske lande i forhold til ligestilling, dyrevelfærd, foreningsliv, demokrati etc.

Jeg bruger oceaner af tid og kræfter på, at få mine elever til at forstå, hvor et unikt og fantastisk land Dannmark er. I 9. klasse er det gået op for dem, mens deres forældre – mange af dem – desværre stadig savner deres ”hjemland”, på trods af, at de fleste af dem er bekvemmelighedsflygtninge/indvandrere. (Det indrømmer mine elever stort set allesammen - med undtaghelse af de somaliske og afghanske). Altså skal alle lære om Danmark, vores historie og samfund samt forstå, hvor specielt vores land er. Det vil give dem (forældrene) en stor respekt for Danmark.

Mht. Den dårlige opdragelse, så bør vi gøre, som vi gør i Australien. Hver gang en elev ikke opfylder de krav, der stilles til vedkommende, så skal eleven ringes hjem. ”I dag er dit barn ikke undervisningsparat. Kom og hent det”.
Det skal naturligvis gælde for alle.

Altså sker en kæmpe del af løsningen i Folkeskolen. Problemet har været, at Folkeskolen slet ikke har været klar til eller klar over, hvordan disse børn skulle tackles. (Hvad der ikke er blevet råbt af kvindelige lærere på min skole af ukvemsord, spyttet og smadret fordi vi ikke tør være tydelige og lade dem mærke en konsekvens)

Et andet aspekt af opdragelsen er, at vi skal forklare forældrene, at vi forældre i Danmark opdrager vores børn, og ikke lader vores lidt ældre børn om det. Det er vi simpelthen nødt til at fortælle dem. Jeg har mødt utallige eksempler på, at forældrene stort set ikke ser deres børn, da de blot bliver passet af en ældre bror eller søster. Konsekvenserne er ofte enorme i forhold til manglende pli, ydmyghed, dannelse og respekt.


Når vi holder forældremøder og læringssamtaler, så dukker mange udlændinge aldrig op, da de ikke har forstået vigtigheden af at komme. Mange kan i øvrigt heller ikke tale eller læse dansk, hvilket komplicerer en dialog. (Har haft bunkevis af samtaler, hvor en tolk har måtte oversætte – det holder ikke).

Vi skal derfor kræve, at alle der kommer til landet, de lærer dansk (eller engelsk). Det er så afgørende for, at man kan samtale om eksempelvis opdragelse og forventninger!

(Alle de storebrødre som nu render ud og ind af fængslerne og banderne, de har aldrig fået chancen, fordi de ikke fik at vide, hvordan vi gør tingene i Danmark. De forventninger vi har til dem, har de ikke fået forklaret tydeligt nok, og derfor har de fået en lorte skolegang, uden realistisk mulighed for at klare sig igennem en ungdomsuddannelse. Uden uddannelse og job er vejen til at assimilere sig meget meget lang, og så har vi problemerne.)

2: Vi skal tvinge alle kommuner til, at tage en bid af kagen, således at der ikke er ghettoer, hvor Sharia hersker, og hvor politi og brandmænd ikke tør møde op i en ensom patruljevogn. Man må sprede udlændinge ud på hele Danmarkskortet, således at de har langt større mulighed for at møde etnisk danskere, der inviterer dem til fodboldstævne i weekenden, end hvis de forbliver klumpet sammen i ghettoer.


3: Dem der gentagne gange begår alvorlig kriminalitet, skal smides ud af landet, men det er desværre ikke altid muligt. Derfor skal vi have gang i ”Fulton-lejrskolen” igen. I stedet for (ungdoms)fængsler, hvor de så fortsætter deres kriminelle løbebane, skal de ud på skibe (eller i skove??), hvor de skal lære ydmyghed, arbejde, samarbejde, ordentlig opførsel og respekt for andre. Her tænker jeg på unge fra 13 år og frem – tja måske endda yngre.

De ældre kriminelle, skal tvinges i job hos en håndværker eller lignende, der får en klækkelig bonus og som naturligvis er screenet til det, der kan sætte sig i respekt, så de dels møder den (respekten), og dels møder ”kærlighed” og omsorg.

4: Vi skal være langt mere tydelige i vores forventninger til, hvad vi ønsker af vores medborgere. I Danmark hilser vi på hinanden. Nogen krammer og andre giver hånd, men vi hilser på hinanden. I Danmark er vi meget afslappede i forhold til tabuer (med undtagelse af døden, desværre). Vi kan derfor sagtens tale om sex og andre ”tabuer”, og vi har intet problem med at gøre grin med autoriteter, religion eller forfærdelige begivenheder. Det er meget dansk, at vi netop kan grine af nærmest alt.
I Danmark er religionen en privat sag, så hvis man har særlige religiøse behov, må man ydmygt klare sig, indtil man kommer hjem. Vores samfund indretter sig ikke efter, at man har visse særlige ønsker, med mindre det ikke går ud over andre. Man kan derfor ikke forvente bederum i offentligheden, eller forvente af frikadellen består af kyllinge- og ikke svinekød. Når vi er så tydelige og vi samtidig hjælper dem i livet, ved at lade dem vide, at der er en konsekvens i forhold til deres opførsel, så får vi også løst det her.
(Jeg kan godt mærke, at jeg lyder meget som DF og andre, når jeg forsøger at beskrive, hvad vi forventer af dem, og hvad vi står for, men det er jo en hjælp at få at vide, hvordan vores land er, og at man ikke kan kræve særbehandling pga sin religion, eftersom religionen er en privat sag)

Som det inkluderende og rummelige menneske Pink er, virker det mere oplagt, at han sætter sig stille og roligt med pågældende, og med god dialog får talt om, hvordan hendes adfærd dels virker lidt uheldig på nogle her til lands, dels slet ikke finder forklaring i koranen.
Altså, forudsat alle muslimer tolker koranen ens, og alle tror på de samme tekster.

Alternativt eksisterer muligheden, at kvinden bruger det som undskyldning for at slippe for at tale om, hvorfor hun egentlig ikke vil røre ved mænds hænder.

Pink, en god del er jo fornuftigt nok. Og sagt utallige gange før. Og snart sagt alle nogenlunde fornuftige er vel enige om, at integrationen for en for stor del har fejlet.

At man ikke kan afse et rum til de der måtte ønske at bede, forudsat selvfølgelig at man har et, man ikke lige bruger, er dog ganske småligt. Om det så er et klasselokale der står tomt lige der, eller hvad man lige har.
Religion i DK er ikke mere privat, end at vi har store larmende kirker alle mulige steder.