Snak

"Som det inkluderende og rummelige menneske Pink er, virker det mere oplagt, at han sætter sig stille og roligt med pågældende, og med god dialog får talt om, hvordan hendes adfærd dels virker lidt uheldig på nogle her til lands, dels slet ikke finder forklaring i koranen.
Altså, forudsat alle muslimer tolker koranen ens, og alle tror på de samme tekster"

Det gør jeg også, men hun er pt "syg".

"At man ikke kan afse et rum til de der måtte ønske at bede, forudsat selvfølgelig at man har et, man ikke lige bruger, er dog ganske småligt"

Man må gerne bede, men der er ikke et rum til sådan en handling. Det er ikke småligt. Desuden er det uacceptabelt, hvis bønnen dikterer, hvornår vedkommende går afsides. Tro er noget privat, men vi kan ikke løbe fra, at vi er et kristent land, så derfor er der naturligvis kirker, der larmer om søndagen og ved andre lejligheder

Tak for dit svar, Pink.

Enig i meget af det, omend jeg nu ikke ser noget problem i manglende håndtryk, som for mig er betydeligt under bagatelgrænsen.

Og så har jeg generelt et problem med forsøget på at definere danskhed. Begrebet virker en anelse kvalmt på mig, og bør ikke være et identifikationskompas.

Repos, det er også derfor jeg nævner, at det føles lettere DF-agtigt at sætte ord på danskheden. Problemet er, tænker jeg, at man i visse andre kulturer, definerer indbyggernes måde at være på (Altså hvordan man er og opfører sig i fx Thailand) ud fra nogle meget tydelige regler eller ting man ikke må. Det har vi jo stort set ikke i Danmark? I dk er vi jo, som jeg skriver, meget afslappede omkring sex, autoriteter, måder at leve på, ære, religion etc. Det er vel der, det store problem er? Hvordan skal man som indvandrer navigere i et land, når vi ikke er eller kan være tydelige omkring, hvad der er særligt for os danske?

I dk er vi jo, som jeg skriver, meget afslappede omkring sex, autoriteter, måder at leve på, ære, religion etc.

Husk lige at det ikke altid har været sådan. Det var anderledes for vores forældres generation og markant anderledes for vores bedsteforældres.

Det du forbinder med danskhed er altså kommet til og har ikke altid været der.

I dk er vi jo, som jeg skriver, meget afslappede omkring sex, autoriteter, måder at leve på, ære, religion etc.

Netop derfor kan man vel også tage et manglende håndtryk afslappet. Det er i hvert fald ikke noget, der kan hidse mig op.

Det skal du, fordi du i din argumentationsmåde, får det til at lyde som om, at det primært er mig, der er forskruet, og så andre af mine kolleger, der render rundt med sårede egoer???

Det er meget mulig at dine kolleger er lige så forskruede. Det kan jeg ikke svare dig på. Den type gruppetænkning er ikke unormalt i forskellige organisationer og institutioner. Man etablerer et norm-sæt, som definerer hvordan man tænker og gør. Når det udfordres eller kritiseres reflekterer man ikke over det, men refererer til sidemanden som gør det samme. At der er konsensus er ikke ensbetydende med at man har ret, Pinkster.

Se på det som en maieutisk øvelse, selvom det virker til at netop denne fødsel foregår med benene først og navlestrengen viklet effektivt rundt om halsen. Jeg opfordrer dig, helt enkelt, til at forlade ekkokammeret et øjeblik, overveje hvorfor du forarges sådan over håndtrykket og prøve at sætte en argumentation sammen, uden den logiske diskrepans.

Det er kutyme og en udbredt tradition, at man giver hinanden hånden i Danmark. Har man et ønske om ikke at følge den tradition, så er det fint i min verden, hvis man forklarer hvorfor, men kommer forklaringen med udgangspunkt i den religion man praktiserer, så har man gjort sin private religion til et offentligt "problem". Religionen er privat.

Og her er nævnte diskrepans. Jeg må godt undlade at tage dig i hånden fordi jeg mistænker du har et tvivlsomt forhold til personlig hygiejne, men ikke fordi min tro tilsiger at det er ugleset. Hvorfor? Og definer gerne offentlig problem, for det lader til at den tærskel er meget lav i din verden.

Resten af dit indlæg er ekstremt bøvet, Pinkster. Du bliver ikke Imam af at bruge 3 minutter på at google. Når du, som påstået, befinder dig på på integrationens frontlinje, bør du selvfølgelig vide at Koranen ikke læses og tolkes ens af alle. Hvis du ikke har forstået det, har du et problem. Videre, når du nu kategoriske afviser nævnte tro, fremstår det enormt usympatisk, at du efter en hurtig google-søgning vil forklare diverse muslimer at de praktiserer forkert. Hvem fanden tror du egentlig du er?

Koranen kan ikke tolkes. Hele dens indhold er sandt og ufejlbarligt. Det der kan tolkes og bliver tolket, er Koranens støttelitteratur, altså det der definerer sunna og hadith.

Koranen kan ikke tolkes. Hele dens indhold er sandt og ufejlbarligt. Det der kan tolkes og bliver tolket, er Koranens støttelitteratur, altså det der definerer sunna og hadith.

Så der er ikke forskellige retninger inden for Islam? At Koranen er sand og ufejlbarlig udelukker naturligvis ikke, at de som læser den ikke er ufejlbarlige.

Jo, der er forskellige retninger, som bl.a. er defineret af forskellige hadithsamlinger, altså Koranens støttelitteratur. Også indenfor samme retninger, er der forskelle ved læsningen af den del af litteraturen. Der er ingen mennesker, der er ufejlbarlige, det er en grundholdning indenfor islam. Koranen derimod er (ufejlbarlig), og tolkningen af f.eks. sura er derfor ikke en tolkning af indholdet i sig selv, men en tolkning af den måde, man kan/skal/bør læse dem på.