Snak

Jeg har en ven der hedder Marrtin, med to "r". Hans forældre ville gerne være kreative da de fandt på hans navn. Han hader det, som pesten og af hele hans hjerte, for det er, som han selv siger, enormt dumt. Han har har også ændret sit navn efterfølgende. Jeg har en bekendt der hedder Hayley, men de har valgt at stave det Haelaey, hvilket vel er tæt på den eneste ikke-normale måde at gøre det på.

Jeg undrer mig, når forældre aktivt vælger at tager pis på deres børn på den måde. Hvorfor ønsker nogen, at deres stupide kreativitet skal afspejles i deres barns navn? Hvorfor tænker de ikke på, at deres barn skal hedde noget dumt, resten af deres liv?

Jeg har hørt om forældre der hedder Sand som synes det kunne være rigtig spas at kalde deres børn Anders.

Dobbeltnavne med bindestreg har altid undret mig lidt. Jeg mødte engang en Jimmy-Åge. Det er sgu en brutal kombination af white trash og bonderøv, hvor du ikke undslipper nogen af delene.

Så et genialt tweet fra en fyr der var forarget over at Anders og Lone Tang ikke havde kaldt deres nyligt adopterede asiatiske barn, for Wu til fornavn.

Jeg kendte engang en kvinde, der hedder Guldmand til efternavn. Hun fik en kæreste ved navn - and I kid you not - Saks. Da jeg foreslå, de ved ægteskab kunne slå navnene sammen og hedde Guldmand-Saks, stirrede de tomt på mig.

Så et genialt tweet fra en fyr der var forarget over at Anders og Lone Tang ikke havde kaldt deres nyligt adopterede asiatiske barn, for Wu til fornavn.

Hahaha, det havde sgu ellers været lidt fedt!

Det ville være fedt. "Wu Tang (clan) ain´t nothing to f*ck wit" ville få en hel ny mening for hans (hendes?) omgangskreds.

Jeg undrer mig, hver gang jeg hører suppedommer Mads-Kristoffer Kristoffersen omtalt. Af alle fornavne skulle han lige have et, som ikke spiller så godt med efternavnet? Kristoffer må virkelig være et vigtigt navn i den familie.

Det havde været helt genialt. Måske bare mellemnavn kunne have gjort det. Peter Wu Tang fx.

Har en bekendt, som for år tilbage valgte at navngive sin nyfødte datter Tintin.

Da parret fortalte det, stod jeg halvfuld til en fest og syntes egentlig det lød meget fedt. Så det sagde jeg, og fik en krammer af ham, fordi jeg åbenbart var den første som ikke havde set helt forkert ud i ansigtet.

Okay, tænkte jeg, enhver kan tage fejl. Klokken 7 da jeg gloede i mit badeværelsesspejl.

Jeg kan ikke være den eneste der kan huske, at der i agurketiderne i halvfemserne flere gange var historier om lille Christophpher og hans mors insisteren på 2x"ph".