Nå, men hele verden er måske snart i krig og alligevel får det ikke vildt meget opmærksomhed. Altså, det bliver da dækket, men...
Men når Nordkorea affyrer en ny forkølet raket eller en eller anden 88-årig Real Madrid-legende, som de færreste husker længere, dør, så er det fucking Breaking.
Mr_Bum:
Nå, men hele verden er måske snart i krig og alligevel får det ikke vildt meget opmærksomhed. Altså, det bliver da dækket, men...
Denne del kunne jo være skrevet uden startkomma, og så mangler intet komma.
Men når Nordkorea affyrer en ny forkølet raket eller en eller anden 88-årig Real Madrid-legende, som de færreste husker længere, dør, så er det fucking Breaking.
Her får jeg det til:
Men når Nordkorea affyrer en ny forkølet raket KOMMA eller en eller anden 88-årig Real Madrid-legende, som de færreste husker længere, dør, så er det fucking Breaking.
Jeg laver da også feltagelser. Selv når jeg koncentrerer mig.
Kaos melder sig, når man inviterer bydeform, visse selvstændige sætningsdele og en masse andet (i knudrede sætninger) ind i varmen. Især på samme tid.
Ellers er jeg enig med dig i, at det er en hjælp, at gammel ordning trods alt har tydeligere regler.