P.S. falskt er uden T - ellers er det svensk(t).
Hej igen.
Adjektiver med endelsen -sk kan på dansk bøjes med -t, såfremt begge følgende er opfyldt:
1) Adjektivet har én stavelse.
2) Adjektivet vedrører ikke noget geografisk.
Det gælder desuden også, hvis det er et adjektiv, der bøjes adverbielt.
Adjektivet
falsk opfylder 1), da det består af én stavelse, og det opfylder 2), da det ikke vedrører noget geografisk.
Et eksempel på et adjektiv med endelsen -sk, som ikke overholder 1), er
grotesk, der således ikke kan bøjes med -t. Et eksempel på et adjektiv med endelsen -sk, som ikke overholder 2), er
svensk, der således ikke kan bøjes med -t.
Et eksempel på et adjektiv med endelsen -sk, som overholder begge ovenstående punkter, er
falsk, der således godt kan bøjes med -t.
Alle danske adjektiver med endelsen -sk kan valgfrit bøjes uden -t; hvis man ikke opererer med det fornødne sproglige overskud, kan denne tilgang således oplagt anbefales. Det virker til, at du har tilvalgt denne mulighed, og det fremstår som et fornuftigt valg.
Du har ret i, at man på svensk ikke opererer med de to ovennævnte punkter og blot bøjer med -t. Du må tilgive mig, at jeg tog som udgangspunkt, at vi herinde opererede på dansk og kun dansk.