Jo, når du ser stort på folkeretten, så har du et argument færre at gøre gældende på Ukraines vegne, nemlig det folkeretlige argument (som ellers er et af de bedre, når det gælder lige den konflikt, imo).
Det ville være relevant, hvis jeg nogensinde havde brugt folkeretten som autoritet, men det har jeg vist ikke. Det er der andre, der har, og det er så op til dem at redegøre for, hvad folkeretten er for en størrelse, hvorfor den har autoritet, hvordan den autoritet i praksis udmøntes, og hvad lovene og reglerne for den helt konkret er.
Du mener, det er et af de bedre argumenter. Fint nok. Du er velkommen til at prøve at forklare hvorfor. Gerne lidt mere konkret end hidtil, hvis muligt.
Jeg ville igen nævne Saddam og Gaddafi, som er et par af de mere relevante moderne paralleller (more so end Putin).
Jeg ved ikke, hvorfor du mener, at de to udlever de afgørende kvaliteter ved tredivernes Tyskland mere end Rusland gør. Kan du uddybe? Saddam var selvfølgelig aggressivt imperialistisk, men han forsøgte trods alt ikke at etablere en supermagt. Han var bare en relativt kortsigtet og grådig stjernepsykopat.
Gaddafi var en klassisk diktator, men Libyen var trods alt kun i begrænset omfang en trussel for sine naboer, og mig bekendt kørte Gaddafi ikke en retorik om den ærke-libyiske races overlegenhed over alle andre. Der var ikke manisk statspropaganda om hvordan hele verden vil udslette Libyen. Styret var blot baseret på militær magt og hvis man kommer i vejen bliver man tortureret og henrettet. Det er vel mere eller mindre samme stil som afrikanske krigsherrer og lignende?
Var jeg tilhænger af idiot-krigene? Nej.
Var du? Jeg er stadig ikke helt klar over det.
Jeg var 18 år gammel dengang i 2003. Hvad fanden ved man som 18-årig? Ud over at Saddam var et røvhul, der fortjente en Sidewinder lige op i røven? Og det gjorde han jo. Men nej, jeg er ikke tilhænger af idiot-krigene. Jeg kan blot godt forstå, hvorfor den politiske ledelse i USA fandt det nødvendigt at udkæmpe dem. Og jeg kan til et punkt acceptere logikken. Det er langt fra det samme som at være en tilhænger af de krige.
Under alle omstændigheder var min pointe, at der i folkerettens forstand er/var tale om suveræne stater. Tilsvarende med Iran, Venezuela, Uganda, Kina, Burma, Saudi Arabien, Belarus og alle de andre du sikkert ikke kan lide.
Tilsvarende med Tyskland og deres Endlösung. Det du reelt insinuerer er jo, at hvis Tyskland gerne vil henrette alle jøder, så er du ikke en fan af at gøre mere, end at indlevere en protest til den tyske ambassadør. Og det kun, såfremt det ikke har alt for store økonomiske konsekvenser.
Den konklusion er jeg ikke villig til at acceptere. Uanset hvilke geniale undskyldninger du kan finde for at sidde og kigge på, mens millioner af mennesker sendes i lejre og henrettes. Den slags må aldrig blive acceptabelt, uanset hvem udøeveren er, uanset hvor meget indflydelse de har.
Det ville være relevant, hvis jeg nogensinde havde brugt folkeretten som autoritet, men det har jeg vist ikke. Det er der andre, der har, og det er så op til dem at redegøre for, hvad folkeretten er for en størrelse, hvorfor den har autoritet, hvordan den autoritet i praksis udmøntes, og hvad lovene og reglerne for den helt konkret er.
Du mener, det er et af de bedre argumenter. Fint nok. Du er velkommen til at prøve at forklare hvorfor. Gerne lidt mere konkret end hidtil, hvis muligt.
Jeg ville igen nævne Saddam og Gaddafi, som er et par af de mere relevante moderne paralleller (more so end Putin).
Jeg ved ikke, hvorfor du mener, at de to udlever de afgørende kvaliteter ved tredivernes Tyskland mere end Rusland gør. Kan du uddybe? Saddam var selvfølgelig aggressivt imperialistisk, men han forsøgte trods alt ikke at etablere en supermagt. Han var bare en relativt kortsigtet og grådig stjernepsykopat.
Gaddafi var en klassisk diktator, men Libyen var trods alt kun i begrænset omfang en trussel for sine naboer, og mig bekendt kørte Gaddafi ikke en retorik om den ærke-libyiske races overlegenhed over alle andre. Der var ikke manisk statspropaganda om hvordan hele verden vil udslette Libyen. Styret var blot baseret på militær magt og hvis man kommer i vejen bliver man tortureret og henrettet. Det er vel mere eller mindre samme stil som afrikanske krigsherrer og lignende?
Var jeg tilhænger af idiot-krigene? Nej.
Var du? Jeg er stadig ikke helt klar over det.
Jeg var 18 år gammel dengang i 2003. Hvad fanden ved man som 18-årig? Ud over at Saddam var et røvhul, der fortjente en Sidewinder lige op i røven? Og det gjorde han jo. Men nej, jeg er ikke tilhænger af idiot-krigene. Jeg kan blot godt forstå, hvorfor den politiske ledelse i USA fandt det nødvendigt at udkæmpe dem. Og jeg kan til et punkt acceptere logikken. Det er langt fra det samme som at være en tilhænger af de krige.
Under alle omstændigheder var min pointe, at der i folkerettens forstand er/var tale om suveræne stater. Tilsvarende med Iran, Venezuela, Uganda, Kina, Burma, Saudi Arabien, Belarus og alle de andre du sikkert ikke kan lide.
Tilsvarende med Tyskland og deres Endlösung. Det du reelt insinuerer er jo, at hvis Tyskland gerne vil henrette alle jøder, så er du ikke en fan af at gøre mere, end at indlevere en protest til den tyske ambassadør. Og det kun, såfremt det ikke har alt for store økonomiske konsekvenser.
Den konklusion er jeg ikke villig til at acceptere. Uanset hvilke geniale undskyldninger du kan finde for at sidde og kigge på, mens millioner af mennesker sendes i lejre og henrettes. Den slags må aldrig blive acceptabelt, uanset hvem udøeveren er, uanset hvor meget indflydelse de har.