men da FN-resolutionen i sin tid (1971) blev vedtaget og indledte One China-politikken, var det underforstået for alle at Taiwan blev underordnet Kina.
Jeg skal ikke kunne sige, hvad tankerne bag en resolution i FN fra 1971 var. Jeg var ikke til stede. Men jeg vil gerne se en tilnærmelsesvist legitim begrundelse for, at øen Taiwan skulle være en del af PRC. Det har aldrig været tilfældet.
Hvad der var tilfældet, er at taberne af borgerkrigen om Kina flygtede til Taiwan og vinderne blev på fastlandet. Og taberne forsøgte stædigt at fastholde, at de var den legitime regering for fastlandet. Det blev så definitivt afvist i en FN-sammenhæng i 1971.
Endvidere har det været politikken, at Taiwan er en del af Kina, om end ikke nødvendigvis en del af PRC. Kald det en intentionel selvmodsigelse og dermed en strategisk uklarhed, hvor man kan vælge at tolke til højre eller til venstre, afhængigt af situationen.
Men der hvor FN-tilgangen går fuldstændigt galt, er at de ca 25 mio taiwanesere jo reelt ikke er repræsenteret i FN, alt imens der er en helt afsindig berøringsangst over for PRC, en anti-demokratisk og hyper-totalitær slyngelstat, som åbent er modstander af menneskerettigheder.
Og selvfølgelig kan Kina i praksis købe stemmer, akkurat som Vesten også har gjort det, hvilket gør FNs kompetence som overordnet beslutningsorgan rimeligt suspekt.
Man kunne omvendt spørge de, som påpeger at Taiwans navn mangler i FN-resolutionen, hvor i resolutionen det fremgår at Taiwan er undtaget dens bestemmelser.
Du mener simpelthen, at Albanien, Norge, Sverige, Danmark, Rwanda og Sierra Leone har retten til at erklære, at 25 mio taiwanesere skal sendes over i et kommunist-helvede, der aldrig nogensinde har haft et juridisk krav på deres land, simpelthen fordi kommunist-helvedet er stort og stygt og ingen tør sige nej til dets imperialistiske ambitioner?