Snak

Kommunistpartiet er vore dages kejserdynasti. Kuomintang mente en periode det var dem, men i dag er de basically pro-CCP.
Som jeg forstår det, så er de okay med CCP-metoderne, men de mener stadigvæk, at de selv er de retmæssige magthavere i PRC. Det er dog ikke hele Taiwan, der støtter Koumintang og det spørgsmål er jo derudover ret irrelevant, aftersom det definitivt ikke er Koumintang, der styrer PRC.

I spørgsmålet om øen Taiwan er det dog utvetydigt ikke PRC, der nogensinde har været retmæssig autoritet. Danmark har et bedre krav på rebel-øen England, end Kina har på Taiwan.

Det kommer an på, hvem der må anses som Qing-dynastiets efterfølger, Mao, Chiang Kai-shek eller hvem det nu måtte være (japanerne, hollænderne...).

At du ikke kan lide CCPs styreform er selvsagt irrelevant (det kan jeg i øvrigt heller ikke). Ellers giver begrebet suverænitet dårligt mening. De fleste lande i verden vil jo være slyngelstater efter din definition.

Anyway, Taiwans TFR er en af de laveste i verden, 0,98, og de kommer ikke til at importere folk i stor stil.... altså folk, som ikke er hankinesere. 2m taiwanere arbejder på fastlandet. Igen, Beijing kan godt vente.

"Endvidere har det været politikken, at Taiwan er en del af Kina, om end ikke nødvendigvis en del af PRC. Kald det en intentionel selvmodsigelse og dermed en strategisk uklarhed, hvor man kan vælge at tolke til højre eller til venstre, afhængigt af situationen."

Jeg vil tro at der her refereres til specielt den vestlige/amerikanske politik, som ganske rigtigt har været funderet på ambiguity (specielt vedr. våbensalg - men også iht. tolkningen af de tre kommunikéer og de seks forsikringer til Taipei). Og naturligvis har mange FN-beslutninger været truffet på ringe grundlag, hvor involveringen af dem, det handler om, har været utilstrækkelig - og bl.a. derfor har der længe været behov for en reformering af FN-systemet, som mange parter gennem tiden har misbrugt.

Kina er en slyngelstat, siges det flere steder i Vesten - ligesom det mange andre steder siges om USA. Begge udsagn har noget på sig. Hvad mener du at Vesten/USA bør gøre, Black? Fortsætte den igangværende kurs, eller?

TW: Hvad svarede du i grunden selv på forslag til de-eskalering ?

//hjst

Jeg opfattede ikke at jeg blev spurgt, hjst. Men først og fremmest vil jeg mene at parternes befolkninger skal til orde; hverken fastlandskineserne, taiwaneserne eller den amerikanske befolkning stemmer for krig - men for dialog mellem parterne. På sigt vil jeg personligt foretrække at Taiwan får udvidet autonomi indenfor Kinas grænser (altså en art formalisering af status quo) og at dette garanteres i en FN-resolution. Det kan så indvendes at FN-resolutioner ofte misbruges eller ignoreres, så en særdeles aktiv politisk indsats/opbakning fra europæisk side er højest nødvendig - for at ændre sigtelinjerne, med eller uden en FN-resolution. Jeg er stadig naiv nok til at mene at en balancerende pragmatisme fra europæisk hold er det bedste bud på global stabilisering og dialog; hverken Kina eller USA oplever at de har råd til at gå på kompromis, og dette må nogen jo lære dem at de skal.

Tak for svar, Tom. Nok i bagatelafdelingen, men jeg noterede 2 spørgsmålstegn i dit indledende indlæg i tråden og troede du ville følge op - som du nu har gjort.

//hjst

Men først og fremmest vil jeg mene at parternes befolkninger skal til orde; hverken fastlandskineserne, taiwaneserne eller den amerikanske befolkning stemmer for krig
Hvorfor skal en milliard fastlandskinesere, der aldrig har haft nogen antydning af krav på øen Taiwan, pludselig spørges, om de mener, at Kina skal overtage Taiwan? Skal vi også spørge den tyske befolkning, om Tyskland skal eje Bornholm?

På sigt vil jeg personligt foretrække at Taiwan får udvidet autonomi indenfor Kinas grænser
Var det ikke også det, Hong Kong blev lovet, dengang englænderne gav byen tilbage? Hvordan gik det i praksis?

Hvad mener du at Vesten/USA bør gøre, Black?
For at være ærlig, så har jeg ingen anelse om, hvad der er den bedste vej fremad. En konfrontation virker som en katastrofal løsning. Men at undlade konfrontationen af frygt for konsekvenserne virker også som en katastrofal løsning.

Grundlæggende mener jeg, at Taiwan ikke kan gøre noget krav gældende over for det kinesiske fastland, men omvendt har det kommunistiske regime på fastlandet heller ikke nogen antydning af et legitimt krav på øen Taiwan eller på befolkningen på øen.

At argumentere for, at Kina betyder PRC og dermed må alt som er "Kina" tilhøre PRC, og Taiwan er også et Kina, og derfor må øen tilhøre PRC, det virker som en absurd Erasmus Montanus logik. Men det er mig bekendt det eneste, der nogensinde er blevet præsenteret som et officielt argument for, at Taiwan er en del af PRC.

Taiwan har aldrig nogensinde været underlagt PRC. Og hvis det skal ske, så skal det være fordi befolkningen ønsker det. Alt andet er ikke acceptabelt. Men det er selvfølgelig en ideologisk betragtning. I praksis har jeg som sagt ingen ide om, hvordan det kan opnås uden en katastrofal militær konflikt.

At argumentere for, at Kina betyder PRC og dermed må alt som er "Kina" tilhøre PRC, og Taiwan er også et Kina, og derfor må øen tilhøre PRC, det virker som en absurd Erasmus Montanus logik. Men det er mig bekendt det eneste, der nogensinde er blevet præsenteret som et officielt argument for, at Taiwan er en del af PRC.

Man kunne også kalde det folkeretslogik.

Jeg forstår ikke din pointe, Pibe.
Gider du uddybe?

Men jeg forstår nu heller ikke dig, BS.
Taiwan har da et klart historisk tilhørsforhold til Kina. At jeg så personligt tænker de har vundet hævd på selvstændighed er en anden sag, men Kina har da klart en sag.

Jeg tror, vi er enige.

Kina blev ikke et nyt land i 1949, selvom man fik en ny regering og et nyt system. De enkelte provinser fortsatte med at høre til Kina, selvom det skifte fandt sted. Det er udgangspunktet.

Men KMT har fra begyndelsen bestridt CCP/PRCs autoriteret og har endda de facto regeret en af provinserne siden dengang (Taiwan), hvilket selvfølgelig gør sagen kompliceret.