Snak

TUW, ambiguity´en er til at genkende - omend en række forskelle naturligvis er til stede.

Fin diskussion, som ruller - enig i at historiske, kulturelle og relationelle forhold i praksis er vigtigere end FN-gevandterne. Og måske vigtigst af alt er det at forstå at Kina ikke føler sig USA underlegne mere - og at de gennem de seneste år og mdr. har svejset samarbejder med en række BRICS-stater yderligere sammen (p.t. er selv Saudi-Arabien og Iran undervejs med en diplomatisk renæssance). Kineserne knytter også tættere bånd med russerne - og selvom ovenstående ikke på nogen måde garanterer succés for den multipolære udvikling, som stiles mod, så skal det tages i betragtning, når/hvis Vesten trapper op med sanktionspolitikker og fortsat armering af Taiwan (hvor befolkningen efter en del at dømme kan samle flertal for status quo, dvs. ingen skridt mod en selvstændighedserklæring, som kan rampe diverse risici yderligere op).

Iagttag også udviklingen i Japan og Australien, iagttag diskurserne.

USA og Kina kommer aldrig i en militær krig, da de er alt for afhængige af hinanden rent økonomisk.

Der er ikke nærheden af folkelig opbakning til at blive slået sammen med PRC nu og her. Selv Kuomintang ønsker det kun "på sigt", og det giver jo mening, taget i betragtning at de stadigvæk agiterer for, at Republikken Kina er det "rigtige Kina".

Jeg skrev netop, at der ikke er et stort flertal for en uafhængighedserklæring, eftersom ca. 50% støtter KMT.

Taiwan er en unik case. Du kunne lige så godt sammenligne med LPR og DPR, som du kan lave den "omvendte" øvelse. LPR og DPR erklærede sig jo uafhængige, men det betød ikke at de blev det i folkeretlig henseende.

Og igen, hvem du mener er hhv de Gode (c) og de Onde (c) er ligegyldigt ift suverænitetsspørgsmålet.

Fra et vestligt perspektiv vil det i øvrigt også betyde, at vores storleverandør af computerchips, som vi i forvejen har en mangel på, pludselig er kontrolleret af PRC. Snak om at have klunkerne fanget i en blender.

Man kunne også have ladet være at gøre sig afhængig af Taiwan, ovf hvem man i bedste fald må udvise "strategic ambiguity" og hvor 50% ønsker en art fusion med en PRC.

Jeg skrev netop, at der ikke er et stort flertal for en uafhængighedserklæring, eftersom ca. 50% støtter KMT.
Og min pointe er, at der omvendt heller ikke er noget flertal for at blive en del af PRC.

Taiwan er en unik case. Du kunne lige så godt sammenligne med LPR og DPR
Det er helt skævt. Taiwan er et demokrati. Det var LPR og DPR ikke.

LPR og DPR erklærede sig jo uafhængige, men det betød ikke at de blev det i folkeretlig henseende.
LPR og DPR var en del af Ukraine, indtil militante russiske grupperinger tog kontrollen og først erklærede dem uafhængige og derefter erklærede dem en del af Rusland.

Taiwan har aldrig nogensinde været en del af PRC. CCP har aldrig bestemt noget som helst på den ø.

Man kunne også have ladet være at gøre sig afhængig af Taiwan
Der er jeg ikke uenig. Tilsvarende med råstoffer og Kina, i øvrigt. Og naturligvis hele olie/gas situationen.

Men desværre overvinder økonomiske betragtninger på kort sigt de langsigtede strategiske betragtninger. Det er en af svaghederne her i Vesten. Vi styres af politikere, og politikere styres af lobbyisme, og lobbyisme styres af kapitalisme, og kapitalisme er afsindigt ligeglad med i morgen, så længe der er penge at tjene i dag. Groft sagt, naturligvis.

Det virkeligt irriterende er, at hvert enkelt led er okay i isolation, eventuelt med en eller anden moderation involveret, men når de får lov til at reagere med hinanden uden begrænsning, så sker der en nedsmeltning.

@ Tom

og selvom ovenstående ikke på nogen måde garanterer succés for den multipolære udvikling, som stiles mod
Tror du, Kina stiler imod en multipolær udvikling? Eller nærmere en monopolær udvikling med Kina i centrum?

Hvordan har du det med Kinas værdisæt kombineret med Kina som dominerende supermagt?

Det er helt skævt. Taiwan er et demokrati. Det var LPR og DPR ikke.


Igen, styreformen er ligegyldig for suverænitetsspørgsmålet.

Du synes at betragte de fleste af verdens lande som slyngelstater og dermed principielt legitime mål for vestlig intervention, besættelse, regimeskifte osv, men det er ikke folkerettens udgangspunkt.

Noget andet er så, at en uafhængighedserklæring i Taiwans tilfælde, sådan som landet pt er indrettet, statsretligt set, i praksis nok ville kræve et stort flertal i befolkningen, et flertal, der som nævnt ikke er til stede.

Og en uafhængighedserklæring ville formentlig være en forudsætning for at Kina og Taiwan skulle kunne betragtes som to forskellige folkeretlige enheder.

Og en uafhængighedserklæring ville formentlig være en forudsætning for at Kina og Taiwan skulle kunne betragtes som to forskellige folkeretlige enheder.

Men det betyder vel ikke at Kina har ret til at invadere Taiwan ? Uanset hvilken folkeret vi snakker om, og uanset hvad Taiwan stemmer om...

Måske, måske ikke.

Men det bliver næppe aktuelt anyway, givet Taiwans forestående demografiske kollaps og den fortsatte økonomiske mv integration med PRC.